Onsdag skulle have været dagen for sidste retsmøde i sagen mod Antony Ashton fra administrationsfirmaet Housing Group, der er tiltalt for en meget lang række kriminelle forhold mod andels- og ejerforeninger. Men det har vist sig sværere end forventet for Københavns Byret at få overblik over sagen, og nu forventer man først, at dommen falder efter nytår.
Det oplyste senioranklager Ebbe Arentoft til Min-andelsbolig.dk efter det, som viste sig at blive det sidste retsmøde i sagen på denne side af sommerferien. Der bliver planlagt nye retsmøder i efteråret.
Antony Ashton var oprindeligt tiltalt for 109 tilfælde af databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Formuleringen dækker over, at han skulle have misbrugt sin adgang til foreningernes bankkonti til at hæve penge til sig selv, sit selskab eller andre.
Nogle af disse tiltaler er dog frafaldet, fremgik det af dagens retsmøde, og flere frafald kan være på vej. Et af problemerne er, at dokumentationen i de forskellige forhold ikke er samlet, og bilag, der for eksempel ligger i konkursboet efter Housing Group, kan vise, at et antal af transaktionerne var berettigede.
Hvordan sagen end falder ud, så står det efter dagens retsmøde klart, at Antony Ashton i hvert fald ikke vinder noget mesterskab i økonomistyring.
Regninger blev sendt ud sent, nogle gange tilsyneladende op til et år efter arbejdet var udført.
”Den (regningen, red.) er sikker kommet flere år efter, fordi vi ikke har fået taget os sammen til at sende fakturaen,” sagde Antony Ashton om et konkret tilfælde, hvor det handlede om, at Housing Group angiveligt flere gange havde lagt ud for leje af en lift i forbindelse med besigtigelse af et tag.
I en andet tilfælde oplyste Antony Ashton, at Housing Group havde lånt penge til en forening, der manglede likviditet. Det er ikke sædvanlig praksis i et administrationsselskab, og der var da heller ikke udfærdiget formelle lånedokumenter. Transaktionen var angiveligt blot aftalt i en mailkorrespondance.
Ebbe Arentoft hæftede sig flere gange ved dén rækkefølge i begivenhederne, at der var lavvande i Housing Groups kasse, hvorefter selskabet havde udstedt fakturaer og hævet penge fra en eller flere foreninger, for endelig at udbetale løn til Housing Groups medarbejdere eller beløb til Antony Ashton selv. Den uudtalte pointe for anklagerens side var, at fakturaerne muligvis ikke var helt reelle.
Forsvareren Anders Nemeth afviste, at der var noget mistænkeligt ved, at et selskab, der mangler likviditet, som det første sørger for at få opkrævet udestående beløb hos kunderne.
Antony Ashton lagde da også ud i fin form. I pauserne smalltalkede han med sin advokat om vind og vejr og andre sager, og i vidneskranken var han afslappet, velforberedt og overbevisende. Hans pc havde været beslaglagt af politiet, men han har fået den tilbage, og gennem weekenden havde han genopfrisket sin erindring om nogle af de mange transaktioner, der indgår i anklageskriftet.
Det var dog ikke alle transaktioner, han kunne erindre og forklare, og selv om en god forklaring kan vise sig i de bilag, der senere bliver fundet frem, var det senere på formiddagen Antony Ashton, der var under pres, og anklageren, der tog stik hjem.
Det var blandt andet tilfældet, da Antony Ashton skulle forklare, hvorfor et hævet beløb på 60.000 kroner i en ejerforening på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg i kontoudtoget var benævnt ”Dansk Kloak”, mens det i virkeligheden var sat ind på Ashtons personlige konto – altså helt uden om Housing Group.
I samme forening havde en del af medlemmerne fået etableret nye altaner, og der var oprettet en særlig konto til dette arbejde. Alligevel havde Housing Group flere gange trukket penge til altanarbejdet fra foreningens hovedkonto. På anklagerens insisterende spørgsmål fastholdt Antony Ashton, at han kunne gøre det, fordi de to konti tilhørte samme forening, og at sammenblandingen var begyndt under en tidligere administrator. Men han forklarede ikke, hvad denne praksis skulle gøre godt for, når der nu var lavet en særlig konto til et arbejde, som kun en del af foreningens medlemmer havde andel i.
Et af beløbene vedrørende altanarbejdet var overført til et firma ved navn Flexi Service. Det eneste danske selskab med det navn, anklageren havde kunnet google sig frem til, er en cykelforretning i Valby. Antony Ashton kunne ikke redegøre for transaktionen.
I alt seks andelsforeninger og 17 ejerforeninger og lignende er nævnt i det oprindelige anklageskrift. Antony Ashton risikerer op til otte års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig. Selv benægter han at have begået noget ulovligt.
