Læser man kun sin avis, vil man tro, at andelsboligformen kun giver problemer: Der er ballade med konkurser, med swaplån, med skæve vurderinger og med penge under bordet.
Men man overser en vigtig ting, mener adm. direktør Rasmus Juul Nyholm fra Administrationshuset: Andelsboliger bliver ofte bedre vedligeholdt end ejerboliger – eller i hvert fald end ejerlejligheder.
Det skyldes, at en andelsboligforening ejer sin ejendom, som den opbygger en friværdi i. Dermed kan den låne penge til vedligehold og forbedringer. Derimod er ejerskabet i ejerforeninger fordelt ud på de enkelte medlemmer. De kan hver især forbedre deres individuelle bolig, men det kan være vanskeligt at samle finansieringen, når der skal lave noget stort på den fælles ejendom – hvad end det er udskiftning af faldstammer eller etablering af et nyt gårdanlæg.
”Hvis du i en ejerforening ikke har adgang til fælleslån, kan det blive rigtigt svært at få hvert medlem til at stille med for eksempel 50.000 kroner. Andelsforeningen, derimod, kan meget nemmere få et arbejde sat i gang,” siger Rasmus Juul Nyholm.
Han nævnte synspunktet under den såkaldte boligpolitiske åbningsdebat i begyndelsen af måneden. Det var under indtryk af, at politikerne i panelet diskuterede, hvad man skulle gøre ved alle problemerne med andelsboliger.
Der har været og er stadig problemer, medgiver Rasmus Juul Nyholm. Men, fastslår han:
”Fordi der har været nogle problemer omkring dårligt stiftede foreninger op til finanskrisen, har man fået etableret en virkelighed om, at der er et generelt problem med forsvarlig drift i landet andelsboligforeninger. Jeg er stadig forundret over, hvor det kommer fra. Det er jo ikke særligt mange foreninger, der har haft problemer, og når nogle få foreninger har haft det, har det været fordi de enten har købt for dyrt eller har haft dårlige stiftelsesbudgetter fra stiftelsen. Budgetter de ikke selv, men deres rådgivere, har lavet. Der er meget få eksempler på, at andelsforeninger har bragt sig selv i foreninger problemer ved dårlig drift.”
Synspunktet er blandt andet relevant i diskussionen om maksimalpriserne. Hvis man ophævede dem, ville andelsboliger i princippet blive handlet til samme priser og under samme vilkår som ejerboliger. Men selv da ville det fortsat være relevant, at lovgivningen sondrede mellem de to ejerformer.
”Maksimalpriserne bliver ikke ophævet. Der er intet politisk grundlag for det. Men hvis man gjorde det, ville man stå tilbage med nogle andelsforeninger med kollektiv finansiering. Og det er ikke uvæsentlig forskel til (ejerlejlighedernes) ejerforeninger,” siger Rasmus Juul Nyholm.
Billedet er fra A/B Landlystvang i Hvidovre.
Foto: Jon Lundshøj Møller.
