Månedens andelsforening: Hushistorie om Hørsholmsgade 22 A-K, del 2.

I 1902 blev Hørsholmsgade 22 A-K, som i dag er ejet af andelsforeningen af samme navn, taget i brug. Den var opført af Schioldans Stiftelse med høje idealer om at skabe en fredeligt hjem til pæne mennesker – på det dengang særdeles pulserende Nørrebro, der ikke just var præget af fred og ro.

Så der var tænkt dybt over omgivelser, lejekontrakter og moderne installationer, efter tidens normer. Men også over selve ejendommen.

Vi bringer her anden del af historiker Nina Søndergaards beretning om Schioldans Stiftelse. Læs også første del, som vi bragte i går.:

 

Schioldans Stiftelse fra 1902 er tegnet af murermester og arkitekt Emil Jørgensen (1858-1942), som også har tegnet blandt andet Sundholm og Gentofte Hospital. Emil Jørgensen var elev af Martin Nyrop, der blandt andet tegnede Københavns Rådhus, og Hans Holm, som blandt var manden bag det, der bliver til Københavns Museum (tidligere Overformynderiet i Stormgade) og en hel masse københavnske skoler, for eksempel Gasværksvej skole, Sankt Hansgades skole og Matthæusgade skole.

Det var en spids, trekantet grund, ret godt udnyttet og med en flot, lang facade, som passagerne i toget til eller fra Hellerup kunne kigge på, mens de tøffede forbi. Som bekendt sluttede dét togeventyr i 1930, hvor Nørrebroparken kom til.

De forholdsvis lille byggesagsmappe tyder på, at det var så velgennemtænkt byggeri, at det uden de store problemer har fulgt med tiden.

Noget flot og nyskabende var, at alle havde wc på etagen, nogle af dem til brug for to familier. Det var først lovkrav i 1938.

Stiftelsen er i palæstil, og pudset – lidt pudsigt (ja ok), eftersom stifteren var murermester, men murværket er altså godt skjult bag et godt lag puds. Det er klart tænkt som et imposant bygværk, helst ét der kunne løfte Nørrebro, der dengang voksede med ”amerikansk Fart” som Illustreret Tidende skrev i 1903.

I 1903 blev Schioldans Stiftelse sammen med hotel Bristol på Rådhuspladsen præmieret af Københavns Kommune som de to første bygninger. Tanken bag præmien (en forholdsvis beskeden pengegave til arkitekt og bygherre og ære og omtale), var, at den ville anspore til mere smukt byggeri. Hundrede år (og mere end 500 præmierede bygninger) senere var det Bispebjerg Krematoriums tur til at få samme ære.

For de første mange år er arkiverne desværre uhyre kortfattede, så det er vanskeligt at sige præcist hvorfor lige netop Schioldans Stiftelse fik præmien, andet end at den adskiller sig fra meget af det ret ensformige byggeri der skød på Nørrebro og Vesterbro i den tid. (Det hjalp muligvis også at Hans Holm også var med i komiteen).

Ejendommen adskiller sig blandt andet ved den uhyre store grad af gennemarbejdning. Mange arkitekter tjente deres penge på bare at tegne lidt pynt på en facade (eller endda bestille det hjem fra fabrikker i Tyskland). Murermestrene havde allerede klaret dét med at tegne og bygge huset. Her er præcise tegninger til hvordan gesimsernes profil skulle se ud, og ligeledes er hegnet om pissoir og ’fejeskarnsbeholderne’ i gården udførligt beskrevet.

Hvad der er meget usædvanligt er, at der er en haveplan. Her var Jørgensen mere end 30 år før sin tid. Ud mod Kronborggade skulle der være lindetræer, to kugleakacier og et kirsebærtræ plus to uspecificerede blomsterbede. En syrén, tre ilex, Kristtorn, birk og pyramidepoppel skulle også pryde arealet mellem husene.

Det smukke relief med en nådig kvinde, der tager to trængende kvinder og mænd under sin kappe, står der desværre intet om. Det er ikke med i de regnskaber, jeg har fat i, og det har heller ikke sin selvstændige tegning. Det kunne være Emil Jørgensen selv, der har tegnet det, og så givet en af datidens dygtige stukkatører lov til at udarbejde det. Der er måske inspiration fra Brødrende Soldenfeldts stiftelse ved Sortedams Dosseringen. Det er fra 1884, og en billedhugger, Carl Aarsleff, har lavet de fine kvindehoveder der symboliserer årvågenhed, moderskab, tro, flid og andet godt.

 

Bor du også i en andelsejet ejendom, der kan have en interessant historie? Så vil vi også gerne grave i den. Skriv til redaktør Sten Thorup Kristensen på stk@91.229.236.31.

 

Tilmeld Nyhedsbrev