Hvis du bor i en typisk, københavnsk andelsbolig på 80 kvadratmeter, står du til at tabe mindst 280.000 kroner som følge en lovændring, der kan være på bedding.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) og brancheforeningen Ejendom Danmark, der har blandt andet ejendomsselskaber og erhvervsmæglere i sin medlemskreds. De to organisationer er gået sammen om en fælles appel til politikerne.
”Mister andelsboligerne værdi, risikerer vi, at folk bliver stavnsbundet, og i værste fald får problemer med bankfinansieringen. Derudover vil det også blive dyrere for foreningerne at belåne ejendommen, hvilket kan være nødvendigt, hvis ejendommen skal vedligeholdes,” udtaler ABF’s direktør Jan Hansen om de mulige konsekvenser for andelsforeningerne og deres medlemmer.
Værst vil det være for de cirka 40.000 danskere, der har købt andelsbolig inden for de seneste fem år. Hvis de – som det er almindeligt – har lånt så meget, som de kunne, i banken, vil de blive teknisk insolvente. Deres gæld vil altså være større end deres formue.
Den mulige lovændring er tænkt til at sætte en stopper for, at udenlandske investorer køber danske boligejendomme, med henblik på at sætte boligerne i stand og efterfølgende hæve huslejen. Det er en forretningsmodel, der er muligt ifølge paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Derfor ønsker partierne i rød blok samt Dansk Folkeparti denne paragraf afskaffet, eller i hvert fald strammet.
Partierne havde også flertal før valget, men det lykkedes den daværende, borgerlige regering af få sendt bolden ud over sidelinjen. En arbejdsgruppe med repræsentanter for både ejere og lejere blev nedsat for at se på, hvad man kunne gøre. Denne arbejdsgruppe kommer med sin rapport her i begyndelsen af oktober, og derefter kan det konkrete lovgivningsarbejde gå i gang.
Lovændringen vil imidlertid ikke kun ramme udenlandske investorer – den vil også ramme alle nuværende ejere, herunder andelsforeninger. Det skyldes, at andelsforeningers ejendomme bliver værdiansat som var de udlejningsejendomme, og disse falder i værdi, hvis ejerne af dem ikke længere må renovere boligerne og efterfølgende hæve huslejen.
Ingen ved, hvor stort værditabet vil blive. Men 18 markedsaktører – realkreditinstitutter, pensionskasser, ejendomsselskaber og mæglere – som Ejendom Danmark har adspurgt, anslår i gennemsnit, at det vil være 43 procent ved et indgreb, der helt fjerner paragraf 5, stk. 2. De mest optimistiske tror, at værditabet kan holdes på 25 procent.
Under alle omstændigheder vil det enkelte medlem opleve det endnu værre på sin egen økonomi. Faldet i andelskronen vil nemlig være større end faldet i ejendomsværdien.
”Der er ingen tvivl om, at et indgreb vil gå ud over værdien af andelsboliger og give den enkelte andelshaver et stort tab, der vil kunne mærkes i privatøkonomien. Derfor er det meget vigtigt, at der ikke laves politiske indgreb, uden at konsekvenserne for blandt andre andelsbolighaverne står klare,” udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Lovændringen gælder kun ejendomme, der er opført før 1993. Så bor du i en forening, hvis ejendom er nyere end det, er der ingen grund til uro. I de fleste tilfælde vil der heller ikke være problemer, hvis foreningen ligger uden for de største byer.
Regneeksempel: Sådan vil lovændringen påvirke andelskronen
En andelsforening med 100 medlemmer har en ejendom til 100 mio. kroner. Foreningen har et realkreditlån på 40 mio. kroner. Foreningen har altså en friværdi på 60 mio. kroner, svarende til at andelskronen er 600.000 pr. medlem.
Nu falder ejendommens værdi med 25 procent, til 75 mio. kroner. Så falder friværdien til 35 mio. kroner, og andelskronen pr. medlem til 350.000 kroner. Andelskronen er altså faldet med over 40 procent, selvom ejendommens værdi kun er faldet med 25 procent.
Billedet er fra A/B Sortedams Dossering 59 A-K
