Foreninger skal være forsigtige med de valuarvurderinger, de får foretaget: Hvis der er konkrete fejl i dem, så de må rettes, hæfter foreningens medlemmer selv for værditabet, når de sælger deres andele.
Det står klart efter en ny dom fra Højesteret. Problemet bliver ikke mindre med det forestående boligindgreb, som – hvis det bliver vedtaget i overensstemmelse med lovforslaget – vil efterlade reglerne for valuarvurderinger af andelsboligforeninger i et middelstort kaos. Det kan være hensigtsmæssigt for foreningen af at få for eksempel administrator, en advokat eller en anden valuar til at se valuarvurderingen igennem og påpege eventuelle metodemæssige usikkerheder.
Sagen ved Højesteret handlede om et par, som havde solgt en andelsbolig for på den måde at frigøre penge til at købe en anden. Efter at begge handler var afsluttet, påpegede køber af den første andelsbolig imidlertid, at der var en faktuel fejl i foreningens valuarvurdering: Valuaren havde overset, at ejendommen ville være underlagt huslejeregulering, hvis den blev konverteret til at være en udlejningsejendom. Dermed ville en køber have betydeligt lavere indtægter, hvilket ville afspejle sig i ejendommens værdi. En ny valuar kom på sagen, og han nåede frem til en pris, der indebar, at køberen havde betalt 575.000 kroner for meget for andelsboligen.
Både byretten og landsretten havde afgjort, at det var den første valuar – ABC Bolig, det tidligere Nybolig Tårnby – der skulle betale de mange penge til køberen. Det gjorde firmaet så, men det gik samtidig til Højesteret med den påstand, at det skulle have pengene refunderet fra parret. Og det gav Højesteret altså firmaet medhold i.
Den juridiske spidsfindighed går på, at parret på sin vis aldrig har tabt penge – de har en overgang blot fejlagtigt troet, at deres formue var de 575.000 kroner større, end den var. Det er retspraksis, at man kan blive godtgjort for et konkret tab, man er blevet påført som følge af andres fejl, men ikke i sig selv fordi man har forventet at opnå en gevinst, som man så ikke opnår alligevel.
Den retspraksis anerkendte både byret og landsret, men de hæftede sig også ved, at parret aldrig havde solgt lejligheden, hvis det skulle ske til den rigtige pris. Så havde de nemlig ikke haft penge nok til at købe den nye lejlighed.
Men dette argument købte Højesteret altså ikke. Den viste dog lidt forståelse for den ubehagelige situation, som parret – for hvem de 575.000 kroner svarer til godt et års nettoløn – er blevet stillet i. Selv om parret i sidste ende tabte retssagen, slap det således for at betale modpartens omkostninger.
Foto: Per Johansen for Danmarks Domstole
