I 1997 blev storebæltsforbindelsen indviet, Tæskeholdet hittede blandt de danske radiolyttere, og Aqua hittede over hele verden med Barbie Girl. Det var også i 1997, vi senest havde en minister, der udelukkende havde boliger som ansvar. Årtiers store, politiske slagsmål om boligpolitikken var i det store og hele fortid, og området har siden været pakket ind under andre ressortområder; under den netop afgåede VLAK-regering for eksempel transport og bygninger.
Men i den nye S-regering kommer der igen en boligminister i egen ret. Det afspejler, at boligpolitikken på forskellige måder igen er blevet et varmt tema. Det gælder udmøntningen af den såkaldte ghetto-lovgivning, ifølge hvilken almene boligforeninger kan blive tvunget til at rive en del af deres boliger ned, og det gælder et politisk opgør mod aggressive udlejere, der prøver at presse de nuværende lejere ud, så de kan modernisere lejemålene og hæve huslejen for de følgende lejere.
Måske har statsminister Mette Frederiksen også tænkt i, at de nye, skattemæssige ejendomsvurderinger bliver indfaset næste år og – for andelsboligers vedkommende – næste år igen. Det er noget, der hører under skatteministerens ressort, men der kan nok blive brug for flere stærke folk, når folk pludselig oplever, at deres grundskyld skyder i vejret, i praksis uden at de har mulighed for at klage over baggrunden for det.
Og den nye minister, 34-årige Kaare Dybvad, går netop for at være stærk og inde i sagerne.
Kaare Dybvad er en af de socialdemokrater, der har været drivende i at rykke partiet over mod at være et folkeparti, frem for at være et parti for administratorer og teknokrater – noget, som også klart afspejlede sig ved valget, hvor partiet gik tilbage i centrale København og Nordsjælland, men havde fremgang de fleste andre steder i landet. Alene titlerne på de to debatbøger, Kaare Dybvad har udgivet de seneste år, fortæller historien om, hvilken retning han ønsker for sit parti. Bøgerne er ”Udkantsmyten” fra 2015 og ”De lærdes tyranni” fra 2017.
Med disse synspunkter er boligpolitikken et oplagt sted at tage fat. Det er noget, alle danskere har en aktie i og en mening om. Kaare Dybvad har været en meget aktiv boligordfører for sit parti under den forrige regering. Også en meget magtfuld ordfører – nok var Socialdemokratiet i opposition, men netop på boligpolitikken havde man et meget godt fodslag med Dansk Folkeparti, og dermed i praksis et flertal bag sig.
Dette flertal blev blandt andet udnyttet i forbindelse med den større reform af andelsboligloven i 2017, og det blev aktiveret igen, da sagerne om de aggressive, udenlandske boliginvestorer – særligt amerikanske Blackstone – begyndt at fylde godt op i medierne. Flertallet uden om den borgerlige regering lagde op til, at muligheden for at hæve huslejen efter istandsættelser skal begrænses. Nu får Kaare Dybvad selv opgaven med at omsætte dette til konkret lovgivning. Det bliver en af hans første, store opgaver som boligminister.
Stramninger i denne lovgivning er langt fra nogen ønskedrøm hos den professionelle ejendomsbranche. Ejendomsselskaberne risikerer meget store tab. Alligevel er valget af Kaare Dybvad som boligminister her populært, ifølge Min-andelsbolig.dk’s kilder. Der er stor tillid til, at Kaare Dybvad er saglig og formår at lave indgrebet, uden at de professionelle udlejere, der har opført sig nobelt, bliver efterladt i en rygende ruinhob.
Også hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er der tilfredshed med valget af Kaare Dybvad – som for øvrigt selv bor i andelsbolig – som ny boligminister.
”Vi tror, at Kaare bliver en supergod boligminister. Han har indsigt og visioner,” siger direktør Jan Hansen.
Læs mere lørdag på Min-andelsbolig.dk. om ABF’s ønsker til de to nye ministre – foruden Kaare Dybvad er det erhvervsminister Simon Kollerup.
PR-foto: Socialdemokratiet
