En fire går gammel sag om den såkaldte tilbudspligt har med en dom ved Højesteret i sidste ende fundet sin afslutning. Og den højeste domstol fandt, at det var i orden, da Carlsbergfondet ikke tilbød lejerne i seks ejendomme – blandt andet C.F: Richsvej på Frederiksberg (billedet) – at overtage de ejendomme, de boede i, til samme pris som et konsortium af tre pensionskasser havde tilbudt.
De pågældende ejendomme ligger i aktieselskaber, og ingen af de tre pensionskasser opnåede et ejerskab på over 50 procent. Det var derfor, at parterne i handlen ikke mente, at der var tilbudspligt. Lejerne mente omvendt, at konstruktionen kun havde til formål at omgå tilbudspligten.
Det sidste bestrider Højesteret ikke kan være tilfældet. Men et flertal på fire af fem dommere mente ikke, det var gangbart at se bort fra lovens præcise ordlyd, der netop siger, at en ekstern køber skal overtage en majoritetsandel af selskabet, før tilbudspligten udløses. Østre Landsret nåede for et år siden til samme konklusion.
Tilbudspligten har under de seneste års travle ejendomsmarked været et stridspunkt. Det irriterer de professionelle ejendomsselskaber, at lejerne kan overtrumfe de handler, de har aftalt, og i en række tilfælde har lejerne siddet tilbage med den oplevelse, at deres udlejere har snoet sig uden om tilbudspligten.
I Folketinget ønsker et flertal at stramme op om tilbudspligten. Netop med den hensigt at det for eksempel et punkt i boligindgrebet, at det ikke længere skal være muligt at placere ejendomme i et selskab.
Ifølge Min-andelsbolig.dk’s oplysninger kan en lovændring dog føre til endnu mere arbejde for Højesteret. Allerede den nuværende lovgivning holder sig nemlig kun lige akkurat på den rigtige side af grundlovens bestemmelse om ekspropriation. Altså, hvis loven bliver strammet, så staten giver lejerne yderlige forrettigheder, kan det sammenlagt udløse erstatningspligt over for de ejendomsselskaber, der må se sig overtrumfet.
