Der bliver skåret i bureaukratiet i forbindelse med kommunernes sagsbehandling: Kommunerne skal ikke længere foretage teknisk sagsbehandling. Hvor det umiddelbart lyder som en entydigt god nyhed, hvis din forening for eksempel vil installere elevatorer eller sætte altaner op, så er der også ting, du og din forening i den situation skal være opmærksom på.
Ændringen sker i forbindelse med overgangen til et nyt bygningsreglement – BR 15 er blevet til BR 18. Søger du eller din forening om byggetilladelse, skal du stadig sende en ansøgning til kommunen, og ændringen af ejendommen skal som før enten overholde bygningsreglementet, eller også skal du ansøge kommunen om dispensation fra det.
Det nye er, at kommunerne ikke går i yderligere detaljer med behandlingen af de tekniske bestemmelser. I stedet er det ejerens – altså foreningens – pligt at sørge for, at alt sker i overensstemmelse med reglerne. Det skal dokumenteres, og kommunen vil udtage 10 procent af sagerne til stikprøvekontrol.
Det kan for eksempel have konkret betydning i de tilfælde, hvor det byggefirma, der skal udføre arbejdet, er behjælpelig med at udforme ansøgningen om byggetilladelse. Ansøgningen kan gå igennem, arbejdet kan gå i gang, og alt kan synes fint. Men hvis det viser sig, at byggefirmaet har været for optimistisk i ansøgningen, eller blot har sløset med den, vil foreningen som formel bygherre stå tilbage med ansvaret.
Det gælder altså om at være særligt opmærksom på ansvaret som ejer og for eksempel dobbelttjekke, om reglerne nu også er, som byggefirmaet antager. Det kan du gøre ved at spørge en rådgiver, eller eventuelt kommunen.
For så vidt angår altanprojekter er der også den ændring, at BR 18 er meget mere specifikt om kravene, end BR 15 var.
Altaner er dejlige, men de har den ulempe, at de tager noget af lyset fra lejligheden nedenunder, og der er naturligvis en grænse for, hvor meget lys der må blive blokeret for.
BR 15 sagde om dén sag, at der skal være tilfredsstillende dagslys i opholdsrum. Det var i sig selv en fleksibel formulering, men i en tilhørende vejledning kunne kommunerne se, hvordan de konkret kunne håndtere det med præcise specifikationer.
I Københavns Kommune gik man videre end det, vejledningen skitserede – man var mere lempelig. Det fremgik af et sæt retningslinjer, kommunen udarbejdede. Havde man fulgt vejledningen, havde det nemlig været ensbetydende med, at der kunne gives tilladelser til få altanprojekter i den gamle boligmasse i København, hvor der i forvejen ikke kommer for meget dagslys. Og så restriktive ønskede politikerne ikke at være.
Men i BR 18 er vejledningens specifikationer ophøjet til at være det krav, der gælder i udgangspunktet. Alt andet lige ville det nye bygningsreglement altså stort set lukke for altanbyggerier i den ældste boligmasse i hovedstaden.
Kommunen har dog mulighed for at dispensere, og netop det har Teknik- og Miljøudvalget for et par uger siden besluttet at gøre som fast praksis, hvis forudsætningerne i retningslinjerne overholdes.
Men hvis du bor i Københavns Kommune skal du altså, til forskel fra før, være sikker på, at det, du søger om, både på papiret og i praksis er i overensstemmelse med de retningslinjer, kommunen har udstukket. Ellers kan du i yderste konsekvens blive tvunget til at tage altanen ned igen.
