Kun én ud af 21 andelsforeninger stiftet i 2015 og 2016 har en finansiering, der overholder begrænsningerne i den kommende andelsboliglov. Det rejser spørgsmålet, om denne lov vil betyde et fuldstændigt stop for stiftelsen af nye andelsforeninger.
Dét synspunkt har blandt andet Advokatrådet givet udtryk for. Men det gør ikke stort indtryk på direktør Jan Hansen (billedet) fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentationen (ABF).
”Det er efter min mening noget vrøvl. Man kan lige så vel stille spørgsmålet, om de 20 foreninger vil være levedygtige, hvis renten stiger med blot 2 eller 3 procentpoint. Er det ikke bedre, at foreningerne ikke bliver stiftet, end at man efterfølgende kommer i en situation, hvor de går konkurs, fordi folk ikke har råd til at bo i dem,” spørger han retorisk.
Jan Hansen sad i den arbejdsgruppe, hvis anbefalinger forslaget til den nye andelsboliglov stort set fulgte. Ifølge lovforslaget vil nystiftede andelsforeninger kun kunne optage afdragsfrie lån svarende til 40 procent af ejendommens værdi. Bestemmelsen gælder kun fremadrettet, så det er ikke sådan, at allerede stiftede foreninger skal til at lægge lån om. Men i de senere år har næsten alle altså valgt en højere grad af afdragsfrihed.
Advarslerne fra Advokatrådet og andre har ikke fået erhvervsminister Brian Mikkelsen til at ændre i lovforslaget, og der er heller ikke noget pres i den retning fra forligspartiernes side. Som omtalt i sidste uge er Socialdemokratiet parat til at leve med den mulige konsekvens, at nystiftelserne går i stå, og tilbudspligten bliver illusorisk, selv om partiet er varme tilhængere af andelsboligformen.
Dét er ABF i sagens natur også. Jan Hansen anfører, at nogle af de 20 foreninger måske havde klaret skærene og stiftet foreningen, selv om medlemmerne havde været tvunget til at afdrage lånene hurtigere.
Han medgiver i samme åndedræt, at nogle af de 20 stiftelser ikke var sket, hvis de kommende regler havde været gældende. Men den konsekvens er også han parat til at tage med.
”Vores pointe er, er baggrunden i de situationer er, at prisen på ejendommen simpelthen er for høj. Det er dilemmaet – priserne er steget markant på udlejningsejendomme. I nogle tilfælde har man ligget på 30.000 kroner pr. kvadratmeter, og den er gal, hvis den eneste måde, man kan stifte på, er ved at stille med en risikabel finansiering,” siger Jan Hansen.
”Vi tror på, at når priserne kommer ned i et normalt leje igen, vil man også se stiftelser igen. Vores fokus er lige nu, om advokaterne begynder på nogle andre julelege, for at få beboerne til at købe. Vi er begyndt at se nogle konstruktioner, der for eksempel nærmer sig passivt medlemskab, hvor man får andre end beboerne til at købe andelene,” uddyber Jan Hansen.