Måske plejer du automatisk at række ud efter danske tomater og agurker, når du handler ind til vinterens salater og madpakker. I så fald vil hånden mestendels komme tom tilbage i år: Det store, fynske gartneri Alfred Pedersen & Søn har, ifølge Børsen, droppet årets produktion af både tomater og agurker. Det er som bekendt ikke grøntsager, der kan gro naturligt i den nordiske mørketid, og det kræver store mængder af varme og lys at sikre væksten i drivhusene.
Med årets energipriser har gartneriet opgivet at få en forretning ud af det. I stedet bruger man kræfterne på at dyrke salat, som er mindre energikrævende.
Måske køber du salaten i stedet. Måske vælger du et alternativ fra varmere himmelstrøg. Eller måske springer ud helt friske grøntsager over. Uanset: Fænomenet er medvirkende til, at du formentligt vil kunne holde varmen i din bolig hele vejen gennem vinteren. Prisen bliver høj, men der kommer næppe afbrydelser af forsyningerne, selv om Rusland har lukket for gassen til Vesteuropa.
Nykredit Markets udsendte fredag en analyse af energiforsyningen hen over vinteren. Se grafikken: Scenarie 1 er en normal situation, som før krigen i Ukraine. Her kunne vinteren i praksis ikke blive så hård, at der opstod mangel. Scenarie 2 er med de mere beskedne leverancer, der kom i august. Her var der en mangel i forhold til normalt forbrug, hvis vinteren blev over gennemsnitligt kold.
Endelig er der scenarie 3, som er det, vi nu med al sandsynlighed står i: Rusland har lukket for gassen, og selv med en relativt mild vinter vil der ikke være gas nok til et normalt forbrug. På den baggrund konkluderer Nykredit, at der er høj sandsynlighed for en form for gasrationering. ”Gasrationering vil formentlig komme i spil, lang tid før gaslagrene er helt tomme, hvilket siger lidt om, hvilken udfordring vi står over for i øjeblikket,” skriver Nykredit Markets.
Men så fortsætter man mere forsonligt: ”På den anden side bliver forbruget formentlig betydeligt lavere ved de nuværende rekordhøje gaspriser, end det vi har set historisk.”
Det er denne effekt af de høje priser, vi skal hænge vores hat på. Den kan vise sig at være stor.
Som individer kan vi blive lidt bedre til for eksempel at starte vaskemaskinen på det rigtige tidspunkt af døgnet, eller at holde lav temperatur i et rum, vi alligevel ikke opholder os i. Det hjælper, men det batter ikke i det store billede. Men vi er samtidig del af nogle store forsyningskæder, hvor vi bidrager langt mere til besparelser, end vi er opmærksomme på. For eksempel altså, når vi ikke kan købe danske tomater og agurker i vintermånederne.
Netop fødevaremarkederne har vist, hvor effektiv prismekanismen sammenlagt er. Ifølge Finans.dk er for eksempel det løbende forbrug af oksekød faldet med hele 25 procent, siden prisstigningerne for alvor slog igennem. Det er sket gennem en blanding af bevidste og ubevidste valg, og af at producenter træffer nogle valg for os, for eksempel ved at putte mindre oksekød i færdigvarer, end de plejer.
På grund af den slags er prisen på mange basale fødevarer faldet igen i engros-leddet (selv om det endnu ikke er slået igennem i butikkerne). Hvedepriserne, for eksempel, ligger en tredjedel under toppunktet i maj og på niveau med priserne sidste efterår, hvor der endnu ikke var optræk til krigen i Ukraine.
Det hører med til historien, at man sidste efterår oplevede hvedepriserne som høje, blandt andet fordi corona-restriktioner havde hæmmet produktionen af fødevarer.
Tilsvarende skal man heller ikke stikke sig selv blår i øjnene om energipriserne. De vil blive høje, og de vil presse husholdningernes økonomi. Priserne på helt almindelig bygas ligger for eksempel til at blive tre gang så høj som i en normal vinter inden corona og krig, ifølge Altinget.
Men den mere alvorlige situation, hvor leverancer af el og varme bliver afbrudt i perioder, ser altså usandsynlig ud.
Foto: Flickr / Lisa Risager
