Det er valgkamp, om end uofficielt, og partierne er begyndt at komme med bud på alle de tiltag, de vil sætte i søen for at give nemmere adgang til boliger.
Men i hvert fald når det gælder andels- og ejerboliger ligger problemerne ofte i de ændringer i love og regler, de samme partier tidligere har foretaget. Specielt har stramninger over for den finansielle sektor gjort det til forhindringsløb for mange at optage lån.
En læser har sendt et spørgsmål om netop dét. Han er medlem af en lidt speciel andelsforening – det er familiemedlemmer, der har stiftet foreningen for at købe og eje et sommerhus. I modsætning til andre andelsforeninger hæfter medlemmerne solidarisk. Det vil sige, at hvis det værste skulle ske, og salget ved en tvangsauktion ikke dækker lånebeløbet, kan långiver gå efter de rigeste medlemmer.
Den solidariske hæftelse gør det mere attraktivt for et realkreditinstitut at give lånet. Men ak:
”Indtil for nyligt har andelsforeningen kunnet optage realkreditlån i sommerhuset. Men nu får vi afslag. Begrundelsen er, at man ikke kan håndtere de pt. ti familier, der har andele i huset,” skriver læseren, som spørger, hvad andre i samme situation har gjort.
Vi har forelagt det for Mikael Mogensen fra Mybanker, der er med i Min-andelsbolig.dk’s ekspertpanel. Han har desværre ikke nogen god løsning, som læseren og dennes forening kan bruge her og nu. De kan naturligvis prøve at spørge et andet realkreditinstitut, og de kan også prøve at høre deres nuværende institut igen på et senere tidspunkt.
Men det er et vilkår, banker og realkreditinstitutter hyppigere end før siger nej til at give lån – også i tilfælde, hvor de potentielle låntagere er solide og troværdige. Mikael Mogensen skriver:
”Generelt har vi set, at både banker og realkreditinstitutter er blevet mere ”nølende” overfor at engagere sig i de mere ”specielle” sager. Vores erfaring og fornemmelse er, at det bunder i de meget større krav, der i dag stilles til banker og realkreditinstitutter når det gælder hvidvask, compliance, kend din kunde, GDPR etc. Helt simpelt sat op tror jeg, at vurderingen ofte er, at det er for ressourcekrævende at lave den slags forretninger, og at der er for stor risiko for, at der opstår fejl i forhold lovgivnings- og myndighedskrav.
Lignende forhold gør sig gældende for en række andre kundegrupper. Spøg for eksempel en nystartet selvstændig, hvor besværligt og dyrt det er at få en bankkonto, for slet ikke at tale om at købe hus, hvis man er selvstændig.
Banker og realkreditinstitutter er forretninger, og man har som kunde ikke et ”retskrav” på for eksempel at få et lån. Banker og realkreditinstitutter kan derfor også ”vælge kunder fra” og det gør de i større omfang nu end for år tilbage.”
