Certificering af ejendommen: Skal eller skal ikke?

Ejendomme kan blive certificeret for bæredygtighed, og det gælder også andelsforeningers ejendomme. Min-andelsbolig.dk har omtalt det i artikler, du kan læse her, her og her. Men er certificeringen pengene og umagen værd? Det afhænger meget af forholdene i den enkelte forening. Her gennemgår vi nogle af de punkter, der trækker op og ned.

I sidste ende er det et spørgsmål om at veje fordelene op mod ulemperne. En konkret fordel er, at ejendommen over tid bliver mindre klimabelastende. Her ved kun foreningerne selv, hvordan medlemmerne vægter dette samfundshensyn.

Lidt mere håndgribelige fordele er en forbedring af nogle af de forhold, der gør en ejendom behagelig at bo i. Som at der er et godt indeklima, og at der er gode parkeringsforhold for cykler og el-biler.

Allermest håndgribeligt er det økonomiske – certificeringen indeholder også, at foreningen skal identificere mulige besparelser, både for foreningen som sådan og få de enkelte medlemmer, for eksempel på varmeregningen.

Oven i det kommer, at en certificering potentielt kan øge værdien, og dermed potentialet for andelskronen. Det gælder i de foreninger, der bruger valuarvurdering. Nogle investorer lægger vægt på certificeringen, som led deres arbejde med samfundsansvar. Derfor vil de være villige til at betale mere for en ejendom med certificering end for en identisk ejendom uden certificering.

Rygtevis fortælles det i ejendomsbranchen, at sådan en merværdi allerede findes i henseende til certificeringen af nyopførte ejendomme. Den kan altså også komme for bestående ejendomme, der er certificeret for bæredygtighed. Merprisen vil nok variere over tid og have mest betydning i et stærkt marked. Men når og hvis en merværdi findes, ikke bare kan valuarer medregne den – de skal i princippet også gøre det.

Men der er altså også en pris for certificeringen. Uanset foreningen størrelse, kan man som udgangspunkt forvente, at man skal betale omkring 100.000 kroner, når certificeringen skal oprettes. Efterfølgende betales et mindre gebyr, når den skal fornyes hvert tredje år.

”Men omkostningerne varierer meget fra ejendom til ejendom. Hyrer man en rådgiver, der har erfaring med DGNB-BIU, kan de måske give et godt tilbud. Det handler også om, hvor meget man kan stå for selv. Der skal samles data sammen, for eksempel for energiforbrug, driftsøkonomi og indeklimadata. Er det noget, man gør i forvejen, er det ikke en vanskelig certificering. Hvis ikke, skal man begynde helt forfra, og så kan det blive tungt,” siger Thomas Fænø Mondrup, teknisk chef i Green Building Council Denmark, der udbyder certificeringen DGNB-BIU.

Det gør også en forskel, om foreningen tilfældigvis selv i sin medlemskreds kan finde personer, der har kompetencer på området.

”Certificeringsordningen er ikke møntet på, at man skal have et rådgiverfirma til at stå for det hele. Men der er alligevel noget teknik i det, som kræver, at man har noget teknisk indsigt. Ydermere kræver det en DGNB-uddannelse. Det kan være, at der er bestyrelsesmedlemmer, der har disse kompetencer, alternativt kan det kan være, at den findes hos administrator,” siger Thomas Fænø Mondrup.

Billedet er fra A/B Lersøgård på Nørrebro i København.

Tilmeld Nyhedsbrev