Ny lov giver bøvl og udgifter for små andelsforeninger

De fleste andelsforeninger har en administrator, og de vil ikke konkret mærke forandringen fra en ny lov, der giver myndighederne fuld adgang til virksomheders bogføringssystemer. Men det vil de små foreninger, der selv klarer administrationen.

De får pligt til købe abonnement på et digitalt bogføringssystem, så myndighederne nemt og ubesværet kan luske rundt og se de oplysninger, der hidtil har været private.

Lovforslaget fra erhvervsminister Simon Kollerup skal anden- og tredjebehandles i denne uge, og alt ligger til, at det også bliver vedtaget. For Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) kommer det hele som en overraskelse, oplyser direktør Jan Hansen. Organisationen havde taget det for givet, at andelsforeninger ikke var omfattet, og den var for eksempel heller ikke inviteret til at afgive høringssvar.

Men andelsforeninger er omfattet af loven, oplyser Simon Kollerup i en skrivelse til Folketingets erhvervsudvalg – foranlediget af en henvendelse fra ABF.

”Det er vigtigt at forstå, at andelsforeninger ikke bare er store foreninger i København. Det er også små foreninger med en høj gennemsnitsalder for medlemmerne ude i landet. Det er faktisk den boligform, hvor der er den største andel pensionister. Hverdagen i disse små foreninger er, at man har meget få bilag i løbet af et år – måske 10-20 stykker. Man har ikke de store behov for digitale systemer. Man klarer det med en kassekladde, som man afleverer til revisor en gang om året,” siger Jan Hansen.

Den nye lov kommer i praksis til at gælde alle aktive virksomheder. Bagatelgrænsen er sat meget lavt ved en omsætning på blot 300.000 kroner om året.

Andelsforeningers indtægter består overvejende af boligafgifterne fra medlemmerne, og ABF gik ud fra, at de ikke blev regnet som omsætning i lovens forstand. Boligafgifterne er for eksempel heller ikke skattepligtige. Men jo, siger erhvervsministeren – at man er medlem af en andelsforening, som ejer den ejendom, man bor i, ændrer ikke ved, at man teknisk set bare er en lejer i denne forening, så den boligafgift, man betaler, skal regnes som husleje, og at den altså er omsætning i foreningen.

ABF gik omvendt ud fra, at der var en problematik omkring lejeindtægter fra ikke-medlemmer, men her siger ministeren, at der kan være tale om ikke-ordinære aktiviteter, således at indtægterne herfra ikke skal tælles med i de 300.000 kroner.

Den forklaring hænger ikke rigtigt sammen – hvis medlemmernes boligafgifter regnskabsmæssigt skal betragtes som ordinære huslejeindbetalinger, er det svært at se, hvorfor huslejen fra ikke-medlemmer skal regnes som ekstraordinær.

Men sådan bliver det, vurderer de konservatives boligordfører Mona Juul. Hendes parti er et af de få, der ikke støtter op om lovændringen. Også alle erhvervsorganisationerne, herunder SMV Danmark, der repræsenterer de mindre virksomheder, har valgt at bakke op. Myndighedernes adgang til virksomhedernes økonomisystemer skal blandt andet være med til at forhindre skattesnyd.

Tiltaget er et af mange eksempler på, at overvågningen af borgere og virksomheder bliver udvidet. Men i sig selv er det ikke nogen stor ulejlighed at købe et økonomisystem, og de fleste virksomheder har dem i forvejen, fordi de indebærer en række fordele og kun koster et par hundrede kroner om måneden.

Det er således ret få, der vil opleve det som en ulejlighed og en overflødig omkostning, at de få pligt til at bruge økonomisystemerne. Men de små andelsforeninger hører altså til disse få.

Billedet er fra A/B Allehaven i Odense.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev