Otte gode råd før du køber andelsbolig

Det gælder om at være vaks ved havelågen, hvis du vil købe en andelsbolig. For hvis ikke du slår til, er der stor risiko for, at en anden gør det.

Men der er grænser for, hvor vaks det er godt at være, advarer Ejendomsforeningen Danmark. For en andelsbolig er en stor investering, og man skal tage sig tiden til at sætte sig ind, hvad man køber.

Foreningen har netop udsendt en tjekliste med otte gode råd til dig, der overvejer at købe en andelsbolig:

Overvej om du overhovedet ønsker at bo i en andelsbolig. Når du køber en andelsbolig, bliver du medejer af en andelsboligforening. Du får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men du ejer den ikke. Andelsboligforeningen fungerer som et demokrati, hvor beslutninger træffes af flertallet, og hvor man er bundet af de regler, der fremgår af andelsboligforeningens vedtægter.

Få det seneste årsregnskab fra sælger og undersøg, hvordan foreningens økonomi generelt har det. Tjek også, om der er afsat penge til vedligehold. Hvis der ikke er afsat penge, risikerer du, at værdien af din andel falder, når foreningen foretager vedligeholdelsesopgaver.

Undersøg hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Har foreningen for eksempel optaget flekslån eller fastforrentet lån? Ved et flekslån kan en eventuel stigning i renten øge andelshavers boligydelse. Har foreningen indgået en renteswapaftale, så undersøg, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Har foreningen et afdragsfrit lån, hvad skal der så ske, når afdragsfriheden udløber? Overvej, om det er konsekvenser, du kan leve med. Det er i øvrigt værd at bemærke, at selv om en andelsboligforening for eksempel har et flekslån, kan foreningen godt have så god en økonomi, at en stigning i renten ikke kommer til at få indflydelse på hverken boligydelsen eller andelsværdien.

Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i den pågældende andelsboligforening. Hæftelsesforholdene afgør for eksempel, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld, foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud pro rata, for eksempel efter fordelingstal, eller hæfter man solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter og årsregnskab, som kan rekvireres hos sælger.

Sælger er forpligtet til at udlevere nøgleoplysningsskema for både foreningen og andelen. Af nøgleoplysningsskemaet for foreningen fremgår blandt andet oplysninger, om foreningen har servitutter, der fastfryser andelsværdien på et bestemt niveau. Vær særligt opmærksom på boligafgiften, andelsværdien og friværdien.

Tag kontakt til foreningens administrator og få referatet fra den seneste generalforsamling. Her kan du blandt andet finde ud af, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen.

Find ud af, om foreningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan.  Planen vil typisk indeholde en række forslag til vedligeholdelsestiltag, for eksempel vedligeholdelse af trapper og udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver dig et overblik over ejendommens tilstand og hvilke udgifter, der kan være i vente.

Tag kontakt til en uvildig rådgiver, selvom du nu har et godt udgangspunkt for din vurdering af andelsboligen. Reglerne om andelsboliger er komplicerede, og der kan være mange flere overvejelser end dem, der er beskrevet i de ovenstående punkter. Så det er vigtigt med en professionel rådgivning i forbindelse med køb af andelsbolig.

 

 

Billedet er fra A/B Solbjerg i Brønshøj.

Tilmeld Nyhedsbrev