KEND DIN BOLIGORDFØRER. Tilbage i tiden, hvor der var stor bolignød i Danmark, satte partierne som regel garvede politikere på posten som boligordfører. I dag, hvor problemerne er mindre påtrængende, er det mere typisk et hverv, der tilfalder unge politikere.
Sådan er det også hos Socialdemokratiet, hvor boligordføreren er 34-årige Kåre Dybvad, der først kom i Folketinget ved seneste valg i 2015. Men han er hurtigt blevet en markant stemme i sit parti, ikke mindst på baggrund af debatbøgerne ”Udkantsmyten” fra 2015 og ”De lærdes tyranni” fra 2017. Som det fremgår af titlerne, advarer han mod at centralisere magten omkring en akademisk elite i København – også selv om han som uddannet geograf fra Københavns Universitet strengt taget selv tilhører den.
Dette er første artikel i en serie, hvor Min-andelsbolig.dk præsenterer partiernes boligordførere.
Også i den kapacitet, altså som boligordfører, har Kåre Dybvad været en markant stemme, og han har blandt andet haft stor indflydelse på den nye lov om andelsboliger. Det er en boligform, han helhjertet forsvarer, ud fra de samme synspunkter, som han har givet udtryk for i sine bøger.
”Der er et aspekt ved andelsboliger, der handler om, at man er med til at styre den ejendom, man bor i, og at man får et indblik i den drift, der skal til for at holde sådan en kørende. Det kan jeg også se i den andelsforening, jeg selv er medlem af. På generalforsamlingerne er der mange, der ellers ikke beskæftiger sig med den slags, der får lejlighed til at tage stilling til, hvad det koster at drive ejendomme, hvad håndværkerpriser er, hvordan man administrerer en ejendom, og så videre. Det, synes jeg, er et sundt princip. Det er en demokratisering, hvor folk får indflydelse,” siger Kåre Dybvad.
Han er ikke begejstret for den udvikling, man har set, hvor andelsforeningernes ejendomme, og dermed også andelene, mange steder er blevet skrevet op i værdi. Men han konstaterer, at det nu engang er sket, og han mener, det er vigtigt, at man bevarer maksimalprissystemet, så priserne på andelsboliger trods alt er lavere, end de er på ejerboliger.
”Vi er kommet til et sted, hvor priserne på andelsboliger følger med de andre priser på ejendomsmarkedet. Men stadig er der mulighed for, at hvis man er vokset op i en andelsforening, kan man blive skrevet op i den, så man med tiden selv kan få en bolig i ejendommen. Jeg mener, det er meget sundt, at man kan få den tilknytning, og at man kan få en bolig, der er billigere end en ejerbolig,” siger Kaare Dybvad, som også ser en fordel i de prisstigninger, der er sket: De gør det i mindre grad til et lotterispil, hvem der er heldige at få de billige andelsboliger.
”Jeg synes, folk er væsentligt mindre kreative med, hvordan man overdrager andelene, end man var dengang, en andelsbolig kostede et eller to hundrede tusinde kroner. Du ser ikke i så høj grad det med, at man laver alle mulige finter for at holde boligen i familien,” siger Kåre Dybvad.
Netop det med finterne ved salg af ejendomme er ifølge ham næste punkt på den politiske dagsorden, i henseende til andelsboliger.
”Vi skal se på hele problemstillingen med penge under bordet. Det kommer der en rapport om inden så længe,” siger Kåre Dybvad, der, bortset fra det, gerne vil se den nye lov i praktisk anvendelse, før nye, større initiativer bliver sat i søen:
”Specielt skal vi have den nye vejledning om valuarer til at fungere, før vi begynder at pille ved lovgivningen igen. Det afgørende de kommende tre-fire år bliver, om vi stadig vil se de store afvigelser i vurderingerne. Samtidig kommer de nye offentlige vurderinger jo om et par år.”
Kåre Dybvad bor sammen med familien i andelsforeningen Lagkagehuset på Christianshavn.
”Det er en af kommunens gamle ejendomme. Den var helt nedslidt, da vi købte den, men vi har sat den i stand, og nu har vi efterhånden boet der i fem-seks år,” fortæller han.
Foto: Steen Brogaard for Folketinget.
