Kommunerne vil alligevel ikke få adgang til efter forgodtbefindende at indhente oplysninger om danskernes forbrug af el, vand og varme fra forsyningsselskaberne, for at kontrollere om de overholder deres bopælspligt. Boligminister Ole Birk Olesen har således kraftigt modereret dén del af lovforslaget, oplyser Boligministeriet til Min-andelsbolig.dk.
”Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at efter afsluttet offentlig høring er grænserne for kommunernes muligheder for kontrol med bopælspligten blevet præciseret i lovforslaget,” skriver ministeriets pressekontor i en mail.
”Det er ikke hensigten med lovforslaget at give kommunerne frie tøjler til at indhente personoplysninger efter forgodtbefindende. Den foreslåede mulighed for, at kommunerne kan indhente forbrugsoplysninger til kontrol med overholdelse af bopælspligten, må kun ske med udgangspunkt i en begrundet mistanke og kun anvendes med dette ene formål for øje. Kommunernes indhentning og håndtering af data skal leve op til de almindelige principper og regler for behandling af personoplysninger, der følger af databeskyttelsesforordningen,” hedder det videre.
Altså: I den reviderede udgave af lovforslaget vil kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaberne bliver begrænset til tilfælde, hvor de har en konkret mistanke om, at bopælspligten ikke er overholdt. Kommunerne kan således ikke bare smide det store fiskenet ud og se, hvad de finder.
Som omtalt mandag mødte den oprindelige version af lovforslaget kritik fra Catrine Søndergaard Byrne, advokat hos Labora Legal Advokater og medstifter af tænkehandletanken Data Ethics. Hun undrede sig blandt over, at ministeriet tilsyneladende ikke regnede data om forbrug af for eksempel vand og energi som en del af privatlivets grundlovssikrede fred.
I sidste måned måtte også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen opgive en plan om at trække de pågældende data – i hans tilfælde for at kontrollere snyd med kontanthjælp.
Før meddelelsen fra ministeriet oplyste Merete Dea Larsen, boligordfører i Dansk Folkeparti, til Min-andelsbolig.dk, at hun ville stille ministeren spørgsmål om sagen. Det spørgsmål er måske uaktuelt nu, men ordføreren understreger, at efter hendes opfattelse er man nødt til at gøre et eller andet for at kontrollere, at bopælspligten er overholdt.
”Jeg vil have afsøgt andre muligheder, da disse kontrolredskaber var en vigtig forudsætning for Dansk Folkeparti under forhandlingerne. Derudover er jeg ved at undersøge om de samme redskaber eventuelt kan bruges i andre sammenhænge. Konkret har jeg forstået, at man forventer at der bor cirka 10 procent i de almene boliger, som ikke er registreret. Det mener jeg er et kæmpe problem,” skriver Merete Dea Larsen.
De omtalte forhandlinger blev til forligt om kortidsudlejning gennem især Airbnb. I den forbindelse ønskede forligspartierne at sikre sig, at boliger ikke bliver erhvervet alene med det formål at leje dem ud til turister.
Billedet er fra A/B Staalværksvej 1-3 i Frederiksværk.
