KEND DIN BOLIGORDFØRER. I Det Radikale Venstre er boligordførerskabet havnet på midlertidige hænder. Det ligger hos Rasmus Helveg Petersen, der for øjeblikket barselsvikarierer for Zenia Stampe.
Til gengæld, set fra andelsboligejeres side, har Rasmus Helveg Petersen stort set så meget personlig erfaring med boligformen og lovgivningen omkring den, som man overhovedet kan have. Han har i henved 20 år boet i A/B Grøndalsvænge i Vanløse. Den skiller sig ud fra normen på to måder: Dels ved at der ikke er tale om en samlet ejendom, men om 389 enkeltstående huse. Og dels ved, at den for nogle år siden var i en dengang meget omtalt juridisk strid med Københavns Kommune – og vandt!
Striden handlede om en gammel servitut, der sagde, at foreningens grunde ikke måtte stige i værdi. Den servitut mente foreningen ikke længere var gældende, efter at den i 2004 havde købt sig fri af en såkaldt tilbagekøbsklausul. Det var ikke småbeløb, det handlede om – forskellen i ejendomsværdien med og uden stigningen i grundværdien var cirka 400 mio. kroner. Kommunen gav sig først, da Statsforvaltningen havde set på sagen og givet andelsforeningen medhold.
Et spadestik dybere ønskede kommunen, med daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten i spidsen, så vidt muligt at bevare billige andelsboliger. Det var på et tidspunkt, hvor den ene forening efter den anden opskrev værdien af deres ejendomme. Det gav store gevinster til medlemmerne, men på bekostning af dem, som endnu ikke var inde på andelsboligmarkedet. A/B Grøndalsvænge mente, at det var forkert at holde priserne nede ved at se bort fra deres grundværdier.
Men Rasmus Helveg Petersen var og er, bortset fra det, enig i intentionen om at lægge et loft på andelsboligpriserne gennem maksimalpriserne. Men han konstaterer også med beklagelse, at det ikke er muligt at lægge loftet så lavt, som man engang kunne.
”Jeg synes, lovgivningen fungerer meget godt. Men når jeg ser det fra min egen bolig, kan jeg godt se, at andelstanken er voldsomt under pres, fordi priserne følger med markedet opad. For blot 20 år siden var markedet jo sådan, at mange unge kunne få en billig andelsbolig som startbolig. Det er ikke tilfældet længere. Så forandringerne er ikke til det bedre. Men omvendt, hvis boligpriserne ligger for langt under markedspriserne, holder folk for eksempel op med at flytte, selv om de har brug for en større bolig. Hele fleksibiliteten går ud af boligmarkedet, hvis man låser priserne fast,” siger Rasmus Helveg Petersen.
Han har ikke tidligere i sin politiske karriere, der blandt andet omfatter et fast medlemskab af Folketinget fra 2011 til 2015, beskæftiget sig med boliger. Han har dog været bygnings-, klima- og energiminister fra 2014 til 2015.
Som ny boligordfører er det imidlertid ikke i første række andelsboliger, der optager ham. I stedet er det regeringens lovforslag om de såkaldte ghettoområder, der er hastigt på vej gennem Folketinget, og som med Rasmus Helveg Petersens ord betyder, at ”folk er bange for, at deres boliger bliver revet ned om ørerne på dem.” Han nægter for sit eget vedkommende at bruge ordet ”ghetto”, og taler i stedet som ”udsatte boligområder”.
”Jeg er meget af optaget af de særligt udsatte boligområder, og jeg synes, det er godt, at man laver de fysiske ændringer, der skal til for at ændre beboersammensætningen. Men at sætte forholdsvist tilfældige måltal op og sige, at alle boliger, der har en forkert procent, skal rives ned, skaber en unødvendig tryghed, og man vil også risikere at skulle rive gode boliger ned i for eksempel København, hvor der i forvejen ikke er for mange almene boliger. Det bærer tilfældighedens præg og kommer til at virke mod hensigten. Så det er jeg selvfølgelig imod,” siger Rasmus Helveg Petersen.
Han har en god chance for at få mulighed for at arbejde videre med emnet, efter at Zenia Stampe kommer tilbage fra barselsorlov. I mellemtiden kan der meget vel have været folketingsvalg, og Rasmus Helveg Petersen har skiftet valgkreds, så han ikke længere er opstillet på Sjælland, men på Fyn. Her har Det Radikale Venstre gennem hele sin 113 år lange historie opnået valg – dog undtagen ved seneste Folketingsvalg i 2015.
