Når en boligudlejningsejendom bliver solgt, har lejerne ret til at ”overtage” købet til samme pris, som den potentielle køber havde accepteret. Det ligger i den såkaldte tilbudspligt, og på den måde er mangen en andelsforening kommet til verden.
Men tilbudspligten er ikke noget tag selv-bord for lejerne, og de professionelle ejendomsselskaber har flere muligheder for at slippe uden om den. Det fremgår af et par afgørelser fra retssystemet i den forløbne uge.
Mest opsigtsvækkende gav Østre Landsret ifølge flere medier Carlbergfondet medhold i, at når en ejendom ligger i et selskab, og dette selskab bliver solgt til et konsortium af købere, hvoraf ingen medlemmer kommer til at besidde en aktiemajoritet, så udløser det ikke tilbudspligt.
Carslbergfondet har efter den model solgt seks ejendomme, blandt C.F. Richs Vej 99 på Frederiksberg (billedet), til tre pensionskasser.
I anden sag, som Højesteret har taget stilling til, mente udlejer, at den pris, som lejerne kunne overtage ejendommen til, var sat for lavt. Så udlejer fik lavet et nyt syn og skøn. Det, mente lejerne, var ikke gangbart, når ejendommen allerede var vurderet en gang. Men Højesteret fandt en ny omgang syn og skøn relevant – ikke fordi det første var fejlbehæftet, men fordi sagen kunne anskues på flere måder.
I de senere år har antallet af overdragelser ved tilbudspligt taget meget af. Ejendommene bliver handlet til så høje priser, at lejerne ikke har lyst eller råd til at købe dem. Så den retspraksis, der nu er fastlagt, vil især være relevant, hvis markedet ændrer sig igen.
