Med en ny lov i hånden har staten siden den 1. juli tilbudt at give garantier til boliglån i landdistrikter, for på den måde at lokke realkreditinstitutterne og bankerne frem på banen i egne, hvor de ellers kan være tøvende med at finansiere boligkøb.
Umiddelbart lyder det som kaldet fra himlen for de små andelsforeninger uden for storbyerne, som er i økonomiske problemer, fordi de ikke haft glæde af samme stigninger i ejendomsværdierne, som man har set i storbyerne. Muligheden for, at andelsforeninger kunne blive omfattet af garantiordningen, kom da også ind i lovteksten, mens den blev behandlet i Folketinget.
Men de omhandlede foreninger skal ikke glæde sig for tidligt. For andelsboligers vedkommende ser loven ud til at være en fuser.
For det første er det gjort klart i loven, at foreningerne skal have solidarisk hæftelse, for at de kan få statsgarantien. Solidarisk hæftelse vil sige, at hvert medlem hæfter for hele foreningens gæld. Derimod hæfter medlemmerne i de foreninger, der bruger standardvedtægterne fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), kun for deres egne indskud.
I mange foreninger vil man altså skulle ændre i vedtægterne for at kunne bruge garantien. Og i en forening, hvor økonomien i forvejen er trængt, er det næsten utænkeligt, at nogen medlemmer vil påtage sig en voldsom udvidelse af det beløb, de hæfter for.
Andelsforeningerne må desuden maksimalt have 15 medlemmer. Målgruppen er altså ikke stor, og ordningen vil næppe være relevant i andet end nogle specialtilfælde, hvor for eksempel en familie er gået sammen om at købe en ejendom, og hvor de har brugt en andelsforening som den praktiske ramme til at gøre det.
Men selv i sådanne tilfælde er det tvivlsomt, om garantien vil komme i brug. Der har været forskellige meldinger fra realkreditinstitutterne om sagen. Generelt er synspunktet, at ordningen er meget administrativt tung, især i forhold til, at den – i hvert fald foreløbigt – kun gælder i tre år. Institutterne risikerer altså, at de kort inde i de 30 år, det kan tage at afvikle et realkreditlån, skal administrere en bureaukratisk ordning, som for længst er udløbet og uaktuel.
Nykredit pointerer dog over for Min-andelsbolig.dk, at man bakker op om en garantiordning. Blot tror man ikke, at den vil få særlig stor udbredelse blandt andelsforeninger, dels fordi den altså kun kan bruges af små foreninger, og dels fordi den kun kan bruges ved køb af ejendom. Der er altså ingen hjælp at hente, hvis foreningen ønsker at optage et lån til et renoveringsarbejde.
I Jyske Realkredit tvivler boligøkonom Mikkel Høegh på, at ordningen vil blive brugt af nogen andelsforeninger overhovedet.
”Det er lidt gået under radaren, at ordningen også er til andelsforeninger. Men dur den så til noget? Næh, det tror jeg ikke. Som det er i dag, gives der lån til kreditværdige andelsforeninger, og de skal stadig være kreditværdige, hvis de skal have statsgaranti. Så der er ikke grund til at fordyre det med en statsgaranti, og hvis man ikke er kreditværdig i forvejen, hvordan skulle man så blive det ved at få et lån, der bliver dyrere? I det lys er det hele goddag-mand-økseskaft,” siger Mikkel Høegh.
Han hentyder til, at garantierne ikke er gratis for låntagerne – de skal betale en provision ud af den restgæld, garantien omfatter. Garantier ydes til den del af lånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af handelsprisen. Købere af ejendomme, der har en handelspris på op til 8000 kroner pr. kvadratmeter, kan søge om at få garantien. For ejendommene i en lang række landkommuner går grænseværdien for garantien dog op til 10.000 kroner pr. kvadratmeter.
Billedet er fra A/B Byparken i Hammelev ved Vojens.
