MÅNEDENS ANDELSBOLIG-PROFIL: Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) var ikke nogen stor forening, da Jan Hansen for cirka 30 år siden første gang blev ansat i den. Den havde sit udspring i 70’ernes utallige græsrodsbevægelser, og selv om den voksede støt, var der stadig kun et par medarbejdere på kontoret.
I dag er der cirka 5000 medlemsforeninger, og de bliver betjent af 25 medarbejdere på kontoret i Vester Farimagsgade i København. En lind strøm af informationer om drift og stiftelse af andelsforeninger udgår fra ABF, der også er blevet en selvfølgelig medspiller, som politikerne lytter nøje til, når relevant lovgivning skal ændres. Gennem ABF er andelsboligforeningerne kommet med ved højbordet, sammen med realkreditinstitutter, banker, administratorer, advokater og hvem, der ellers beskæftiger sig professionelt med boligformen.
Og Jan Hansen sidder der stadig; i dag som direktør. Undervejs er det kun blevet til en enkelt afstikker, da han i en kortere periode var administrator for det hedengangne månedsmagasin Press.
”Min interesse for andelsboliger blev vakt, fordi jeg selv gennem mange år har boet i andelsbolig. Også i dag bor jeg i et bofællesskab på Stevns, der er organiseret som en andelsboligforening. Jeg synes, boligformen giver nogle muligheder, som hverken lejer- eller ejerboliger giver. Der er en struktur, der lægger op til, at man både kan have et socialt og et praktisk samvær. Det fantastiske, når man har været så mange år samme sted, er at se den udvikling, der er sket. Derfor – fordi der sker så meget – har jeg bevaret interessen,” fortæller Jan Hansen.
Han hæfter sig ved, at væksten i andelsboligformen også viser, at den er værd at bevare og udvikle. Den er efterspurgt af mange, hvad end det er lejere i storbyerne, der får mulighed for at overtage deres ejendom via tilbudspligten, eller det er modne mennesker i mindre byer, der i deres alderdom gerne vil have en blanding af ejer-elementet og det, at man deler praktiske opgaver med naboerne.
Når andelsboligformens fremtid overhovedet er til debat, er det fordi den hviler på nogle lovgivningsmæssige forudsætninger, der på sæt og vis er kunstige. Det gælder særligt maksimalpriserne, der i mange tilfælde holder priserne på andelene langt under dét, de ville være værd i åbent marked. En mulighed var at ophæve maksimalpriserne, men, det mener Jan Hansen, ville være destruktivt. I hans optik er maksimalpriserne helt afgørende.
”Dels sikrer de, at boligformen økonomisk set placerer sig mellem ejer- og lejeboliger. Men de er også en afgørende forudsætning for, at lejere også i fremtiden får tilbudt deres ejendomme på andelsbasis. Ofte er der tale om nedslidte ejendomme, hvor lejerne har haft slagsmål med udlejer, og qua tilbudspligten (hvor lejerne kan købe ejendommen til samme pris, som en professionel køber har tilbudt, red.) kan de blive herrer i eget hus. Uden maksimalprissystem giver tilbudspligten ikke mening. Så ville den blot medføre, at lejerne efterfølgende at kunne gå ud og kapitalisere en gevinst,” siger Jan Hansen.
Over de seneste år har maksimalprissystemet været udfordret af de meget springende valuarvurderinger, hvor valuarerne har givet meget forskellige vurderinger af ejendomme, vurderer Jan Hansen, som også mener, at forholdet har givet utryghed i foreningerne. Derfor ser han det også som et stort skridt i den rigtige retning, at der pr. 1. kommer nye retningslinjer om valuarvurderingerne – netop for at genskabe tilliden til vurderingerne.
Men omvendt mener han ikke, at de i praksis stigende priser på andelsboliger ødelægger tanken bag boligformen.
”Boligformen er stadig unik. Uanset om man har en stor eller en lille bolig, har man én stemme, og der er en struktur, som gør, at man nemt kan træffe beslutninger. Den del af andelstanken lever lige så godt, selv om nogle boliger er kommet højt op i pris,” siger Jan Hansen.
Så er han mere bekymret over, om systemet skrider på den måde, at det bliver for kompliceret at drive en andelsforening.
”Hvis der var noget, man kunne ønske sig, var det en større enkelthed. Der er kommet flere krav til bestyrelserne. Det har sikkert været velment, fordi man gerne vil gøre det klart for køberne, hvad de køber. Men man skal passe på, det ikke ender som hos pengeinstitutterne, som man har forpligtet til at give en masse informationer til lånerne. Så ender det med at blive en hel bibel, som ingen læser igennem alligevel, og på den måde går en masse information tabt,” siger Jan Hansen.
Han nævner de kommende nøgletalsskemaer som et eksempel på overflødigt bureaukrati, der medfører mere arbejde til bestyrelserne, uden at give væsentlig, ny værdi: ”Tallene findes allerede i eksisterende skemaer, og så sidder man og ryster på hovederne ude i foreningerne.”
”Det er meget vigtigt, at andelsboliger, i modsætning til leje- og ejerboliger, ikke har så mange lovregler, cirkulærer og så videre. Enkeltheden er vigtig at have i baghovedet. Vi skal ikke komplicere tingene med alle mulige regler og retningslinjer,” slutter Jan Hansen.
Foto: ABF.
