Medlemmerne i nystiftede andelsforeninger skal fremover stille med en større del af startkapitalen selv, de bliver begrænset i deres muligheder for at optage risikable lån, og de skal lægge mere udførlige, langsigtede budgetter.
Sådan er det ifølge den nye politiske aftale om andelsboliger, og det er alt sammen meget fint – men det hjælper ikke rigtigt på et af de helt grundlæggende problemer ved stiftelser. Det mener Anne Marie Oksen (billedet), adm. direktør hos CEJ, der er administrator for et stort antal andelsforeninger.
Hun peger på, at nogle af de advokatfirmaer, der hjælper med stiftelserne, er meget aggressive i deres salgsmetoder. Stiftelser kommer ofte til verden ved, at advokatfirmaet selv holder øje med, hvornår der bliver handlet ejendomme, så tilbudspligten til beboerne udløses. Så går advokaterne til disse beboere og foreslår dem at købe ejendommen.
”Beboerne bliver i nogle tilfælde udsat for et meget stort pres. Der er tale om advokater, der er trænede i salg, og de tager ikke et nej for et nej. Så hvis man ikke har forstand på området, bliver man fuldstændigt tromlet. Beboerne får at vide, at det er en kanon forretning at købe en andelsbolig: Det kan kun gå opad, og det kan ikke gå nedad. Hvis en beboer ikke har penge til at deltage, kan advokaten for eksempel foreslå, at et familiemedlem eller andre beboere køber andelen i stedet,” siger Anne Marie Oksen.
Hun vil ikke sætte navne på de advokatfirmaer, hun hentyder til.
”Men,” siger hun, ”det er meget vigtigt, at der kommer en uvildig rådgivning til beboerne ved stiftelser.”
”Den politiske aftale løser ikke scenariet ude i foreningerne under stiftelse. Jeg kan ikke se, at beboerne bliver repræsenteret af en uvildig rådgiver på nogen måder, og det synes jeg stadigvæk er betænkeligt. Der er gode tiltag i aftalen, blandt andet at foreningerne bliver betragtet som forbrugere, og at de skal lægge egenfinansiering. Men måske kan advokaterne finde en smart løsning på det sidste, og forbrugerne er stadig ikke beskyttet godt nok,” siger Anne Marie Oksen.
Også Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), mener, at der er et problem med aggressive advokater ved stiftelser. Men han ser det ikke som en løsning, at man gennem loven forpligter beboerne til at konsultere uvildige rådgivere.
”Nogle advokatfirmaer er langt fremme i skoene, så det grundlæggende er advokatfirmaet, der vælger beboerne, og ikke beboerne, der vælger advokatfirmaet. Vi kan også se, at når det er tilfældet, bliver salærerne væsentligt højere. Men efter vores opfattelse er det ikke noget, der er egnet til at lovregulere. Den store udfordring er, at beboerne har relativt kort tid til at tage stilling til, om det er interessant at købe ejendommen. Skulle man have en revisor inde over, ville det ikke kun lade sig gøre inden for den begrænsede periode, og så ville vi frygte, at det blev umuligt at stifte nye foreninger,” siger Jan Hansen.
”I stedet skal vi tidligere ud til beboerne, og når vi ser, at en ejendom er til salg, er vi ude med foldere, der fortæller om processen. Vi har også hjemmesiden abf-stiftelse.dk, hvor vi fortæller om det,” fortsætter Jan Hansen, der som noget konkret foreslår, at man sender advokat-ydelsen i udbud. Det kan give en besparelse på flere hundrede tusinde kroner, siger hans erfaring.
