Det er en kliche at sige, at sorte skyer trækker sig op over et marked. Men ikke desto mindre: Forestil dig en sensommerdag, hvor ud fascineret betragter et tordenvejr på afstand. Dét er godt billede på andelsboligmarkedet lige nu. Alt ånder sådan set fred og idyl, men ikke langt væk kan ud se det tordenvejr, som du måske/måske ikke selv vil blive ramt af om kort tid.
Tordenvejret raser over ejerboligmarkedet, og specielt den del af det, der er mest sammenligneligt med andelsboligmarkedet, nemlig markedet for ejerlejligheder.
Ifølge boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit, der har analyseret tal fra boligsiden.dk, er antallet af handler gået brat nedad siden juni, og det er nu betænkeligt tæt på nul. Det rammer især lejligheder, hvor de få købere nu har meget at vælge mellem. Der er 42 procent flere lejligheder til salg end sidste år. Særlig hårdt ramt er storbyerne, med København i spidsen.
Hvordan det påvirker priserne, er svært at sige, når der er så få handler. Nye tal fra boligsiden viser prisfald pr. kvadratmeter på et par procent den seneste måned, og mellem 3,5 og 8,7 procent over et år, alt efter hvor man er i landet. Det lyder måske forholdsvis udramatisk, men i forhold til toppen af markedet, som man kun skal fire-fem måneder tilbage for at finde, anslår Dansk Bank prisfaldet til 14 procent, ifølge Berlingske.
Og pilen peger stadig nedad. Der er også nok at tage af. Mira Lie Nielsen har for eksempel opgjort, at priserne på ejerlejligheder i København steg med 28 procent fra maj 2020 og to år frem.
Imens handles andelsboliger, som om intet var hændt – i hvert fald set fra sælgerside. Sådan lyder meldingen fra dem, der mest har fingeren på pulsen i et marked, hvorfra de statistiske oplysninger er meget sparsomme.
Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, oplyser, at man ikke har registreret besvær med at sælge andele. ”Det kan også vise sig på mange forskellige måder. Det kan for eksempel være, at foreningerne har en venteliste, og at de nu skal længere ned ad den for at finde en køber. Men umiddelbart er der ikke nogen markant stigning i antallet af andelslejligheder, der bliver udbudt på for eksempel Den Blå Avis,” siger han.
For dem, som står på ventelisterne, er det blevet dyrere at låne penge til købet af andel, og det hele ser måske også mere risikabelt ud nu, end det gjorde for et halvt eller et helt år siden. Men i hvert fald Arbejdernes Landsbank har ikke noteret sig den form for problemer på køberside.
”Det har vi ikke oplevet endnu. Men det kan være, det kommer senere, for en afmatning på ejerboligmarkedet plejer efter noget tid at vise sig på andelsmarkedet også,” siger kommunikationsdirektør Peter Froulund.
Bankerne, der yder lån til købere af andelsboliger, skal også tage højde for, hvordan priserne på boligejendomme har udviklet sig. De må ikke bruge andelsforeningernes egne opgørelser, der ligger til grund for beregningen af andelskronen. Men er prisudviklingen på ejerboligmarkedet vanskelig at opgøre præcist, er det endnu sværere for priserne på boligudlejningsejendomme. Her er der for tiden meget få handler at beregne priser ud fra.
Endnu har de store realkreditinstitutter i store træk valgt at holde deres vurderinger stort set uændrede. Det er der også gode argumenter for. Ifølge det britiske analysehus Green Street er priserne på boligejendomme i hele Europa faldet med godt 10 procent, siden priserne på dette marked toppede i begyndelsen af året. Men også her skal prisfaldet ses i lyset af betragtelige prisstigninger i årene forinden. Det korte af det lange er, at hvis et realkreditinstitut – eller en andelsforening – har fået en ejendom vurderet engang i 2021, kan det sagtens være, at denne vurdering stadig er retvisende.
Billedet er fra A/B Australiensvej 1-7, Bryggervangen 1-3 i København.
