Andelsforeningens mindretal i byggesager er ilde stedt

Hvis en andelsforening vil sætte nye altaner op, eller på anden måde ændre på ejendommen, skal den ifølge bygningsreglementet forholde sig til, at det ikke give for store gener for dem, der bor i naboejendommene. Generne kan for eksempel være skygge eller de såkaldte indbliksgener – altså at man fra altanerne kan se ind i andre menneskers boliger.

Men for dem, der selv er medlem af andelsforeningen, er det bare ærgerligt, hvis oplever gener. De kan naturligvis stemme imod byggeprojektet på generalforsamlingen, men hvis de kommer i mindretal, er de ikke beskyttet af bygningsreglementet på samme måde, som beboerne i naboejendommene er. De bliver ikke betragtet som en part, der skal have mulighed for at gøre indsigelser, når kommunen behandler sagen.

Problemstillingen er ikke teoretisk. For Stine Exler, der bor i A/B Frederiksvej 11a-15 (billedet) på Frederiksberg, er det meget konkret virkelighed. Hun stemte imod, da foreningen forrige år besluttede, at der skulle opsættes altaner. Som boende i stuetagen får hun ikke selv altan, og hun oplever kun gener i form af, at overboens altan vil dække hendes vinduer ud mod lyssiden. En gene, der ikke bliver mindre af, at lejligheden er meget lavloftet.

Hun har sendt talrige indsigelser og spørgsmål til kommunen, der behandlede ansøgningen om byggetilladelse. Min-andelsbolig.dk har fået aktindsigt i sagen, og det fremgår, at kommunen har noteret henvendelserne. Men Stine Exler har ikke fået opfyldt sit ønske om at deltage i møder med teknikere og kommunens sagsbehandlere, hvor det er diskuteret, hvor meget af lysindfaldet altanerne vil fjerne.

Men Frederiksberg Kommune er altså i sin gode ret til ikke at opfatte Stine Exlers indvendinger som en del af en partshøring, hun har ret til. For medlemmer af en andelsforening er ikke omfattet af bygningsreglementet paragraf om indbliksgener og tilfredsstillende lysforhold. Det oplyser pressechef Kim Voigt Østrøm fra Trafik-, Bygnings- og Boligstyrelsen, i en mail til Min-andelsbolig.dk.

”Det skyldes, at der i forbindelse med opsætning af altaner på samme ejendom er tale om et internt forhold mellem andelsboligforeningen og andelshaver. Som medlem af en andelsboligforening vil man oftest gennem foreningen have indflydelse på væsentlige beslutninger, som kan have betydning for hele foreningen, herunder opsætning af altaner,” forklarer han.

Kim Voigt Østrøm henviser til forvaltningslovens pargraft 19, der handler om parthøringer. Det fremgår, at det kun er parter, der må antages at mangle faktuelle oplysninger om sagen, der skal høres. Men et medlem i en andelsforening formodes at være fyldestgørende orienteret om et byggearbejde, som foreningen sætter i gang.

Det afdelingen By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune, der behandler kommunens byggesager. Inspireret af netop denne sag fik forvaltningen i april kommunalbestyrelsens accept af, at den alligevel kan høre enkelte medlemmer i en andelsforening, hvis den finder det relevant.

 

 

Har du brug for en tømrer? Find en i Min-andelsbolig.dk’s leverandørkartotek.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev