Andelsforeningers ejendomme kan blive certificeret for bæredygtighed

Der bliver bygget overalt i de større byer i disse år, og mange af de nye ejendomme bliver opført med en såkaldt DGNB-certificering for mere bæredygtigt byggeri. Det er en international standard, tilpasset danske forhold, som bliver administreret af Green Building Council Denmark.

Nu er der også lanceret en certificeringsordning for eksisterende ejendomme. Den hedder DGNB–BIU (buildings in use). Den er primært målrettet virksomheder og ejendomsselskaber, men også andelsforeninger kan tilvælge den – eller bare lade sig inspirere af den. Det fortæller Thomas Fænø Mondrup, teknisk chef i Green Building Council Denmark.

”Elementerne i certificeringen er meget relevante for andelsforeninger. Det springende punkt vil altid være, om man skal bruge ressourcerne på det, både i form af penge og arbejdstimer. Man skal blandt andet spørge sig selv, om det kan hjælpe til at finde nogle driftsbesparelser. Men om ikke andet kunne tankerne bag certificeringen fungere som inspiration og give foreningerne nogle gode ting at arbejde med. Til en start kan man hente manualen og gennemgå, om foreningen har styr på de forskellige bæredygtighedselementer, certificeringen omfatter,” siger Thomas Fænø Mondrup.

Han pointerer, at andelsforeninger ikke nødvendigvis har samme nytte af certificeringen, som professionelle ejendomsselskaber har. Certificeringen er heller ikke gratis – det koster typisk omkring 100.000 kroner at gennemføre certificeringen første gang. Efterfølgende skal betales et mindre gebyr ved recertificering hvert tredje år.

I senere artikler her på Min-andelsbolig.dk fortæller vi nærmere om, hvad en certificering indebærer, og hvad den kan bruges til. Men her er i første omgang lidt om baggrunden:

Du har sikkert hørt om, at EU har klassificeret såvel atomkraft som naturgas som grønne teknologier. Begge dele strider for mange – blandt andet for klimaminister Dan Jørgensen – mod intuitionen. Men det er netop pointen: Det er så at sige ikke sort/hvidt, hvad der er grønt, og der er brug for nogle fælles definitioner. Ellers kunne enhver virksomhed påstå, at netop dén var grøn.

EU-reglerne (også kaldet taksonomien) er en slags brugsanvisning, så du ved, hvad du får, hvis du køber andele i en investeringsforening, der oplyser at være bæredygtig, eller hvis bare dit pensionsselskaber oplyser at satse på bæredygtighed (hvad de fleste pensionsselskaber i dag gør).

Pensionsselskaberne er også store på ejendomsmarkedet. Det ejer danske ejendomme for hen ved 200 mia. kroner. Derfor er det også vigtigt for dem at dokumentere, at denne del af deres investeringer er bæredygtige. Det dokumenterer de med certificeringer af de enkelte ejendomme.

Andelsforeninger har ikke samme formelle behov for at dokumentere, at de er bæredygtige. Og hvis medlemmerne i en andelsforening gerne vil bo i en grønnere ejendom, kan de bare gå i gang fra en ende af, uden hverken at lade sig binde af de formelle kriterier i DGNB-BIU, eller at betale til den.

Men også for en andelsforening er der fordele ved at lade sin ejendom certificere. Med tiden vil de certificerede ejendomme formentlig få en højere værdi, fordi de professionelle investorer hellere vil have dem end ikke-certificerede ejendomme. Det kan altså komme til at spille ind på ejendomsvurderingen, og dermed andelskronen. Certificeringen kan også være et argument over for potentielle købere af andelene. Og endelig er certificeringen en fast ramme, som foreningen forpligter sig på, så arbejde med bæredygtighed ikke ender i tom snak og gode intentioner.

Billedet er fra A/B Bisp i København.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev