Anklagemyndigheden kæmper med overblik i Housing Group-sag

Inden for en måned vil Anklagemyndigheden sende et brev til de 23 andels- og ejerforeninger, der mener sig snydt af Housing Group. De vil blive bedt om at redegøre for, hvor store krav de har mod det krakkede administrationsselskab og dets ejer Antony Ashton. Og at de svarer præcist kan blive afgørende for, at de kan alle penge tilbage – og i yderste konsekvens at det overhovedet vil være muligt at nå frem til en dom, og dermed et grundlag for erstatninger.

Det kom frem under et retsmøde i Københavns Byret tidligere i dag.

Housing Group og Antony Ashton er tiltalt for en lang række tilfælde af databedrageri mod andels- og ejerforeningerne. Det handler om, at han og Housing Group skulle have misbrugt sin adgang til foreningernes netbanker til at hæve store beløb – i alt cirka 12 mio. kroner. I en verden før computere ville man have kaldt den tilsvarende forbrydelse bedrageri eller slet og ret tyveri.

Dagens retsmøde var sat af til anklagerens dokumentation. Han læste op fra udvalgte bilag fra de mange og propfulde ringbind med bilag i sagen. Det fremgik, at der var masser af vidneudsagn og e-mails, der overordnet understøtter anklagerne.

For eksempel havde en gruppe medarbejdere i Housing Group, i de sidste uger inden skandalen eksploderede i efteråret 2017, sendt en fælles mail til deres chef Antony Ashton. I et tonefald, der på en gang var personligt og omhyggeligt formelt, beskrev de tilstanden i selskabet, og blandt andet at det ikke levede op til etiske retningslinjer om at holde egne og kundernes konti adskilt.

Men en ting er de overordnede træk – noget andet om de konkrete beløb, der indgår i anklagen og erstatningskravene. Dén del betegnede forsvareren Anders Nemeth som ”et stort rod.”

For eksempel havde en forening sendt et erstatningskrav på 680.000, som Housing Group uretmæssigt havde hævet på dens konto. Men da et bestyrelsesmedlem så blev afhørt i vidneskranken, forklarede hun, at de 680.000 kroner var betalt tilbage, så det var mindre beløb fra andre anledninger, man gjorde krav på.

Dommeren tilføjede, at bestyrelsesmedlemmerne tilsyneladende ikke altid var ”helt skarpe på forskellen på manglende dokumentation (for en transaktion, red.) og kriminalitet.”

Det var i den sammenhæng, at anklageren besluttede at sende en forespørgsel til alle de involverede foreninger.

Men der var også usikkerhed om de afgørelser, som anklagemyndigheden selv stillede med, til brug for at afgøre selve skyldsspørgsmålet. Anders Nemeth kunne således konstatere, at der i nogle tilfælde manglede overensstemmelse mellem det, som anklagemyndigheden mente der var begået databedrageri for, og så det, som manglede på de pågældende foreningernes konti.

Og, konstaterede Anders Nemeth, hvis anklagemyndigheden ikke kan få styr på de præcise beløb, der skulle være begået databedrageri for, vil han under sin procedure på et kommende retsmøde argumentere for, at sagen er for usikker til, at Antony Ashton kan blive kendt skyldig. Ashton har i forvejen nægtet sig skyldig.

Anklagemyndigheden er hæmmet af, at materialet i sagen er enormt, og at Housing Group skiftede økonomisystem mens problemerne tårnede sig op. Derfor kan det være svært at finde og sammenholde posteringer.

Det bliver heller ikke bedre af, at den anklager – Ebbe Arentoft – der startede sagen, går på pension i denne uge. Hans afløser, Glenn Verding Hein, har måttet sætte sig ind i sagen helt fra bunden af.

To retsmøder midt i november er sat af til anklagers og forsvarers såkaldte procedurer, og dommeren forventer, at der falder dom i februar.

Ved den lejlighed vil det også stå klart, om foreningerne i tilfælde af dom umiddelbart kan få erstatning, eller om de må i gang med civile søgsmål mod Antony Ashton. Det sidste kan også blive afgørende for, hvor mange penge, der overhovedet er at komme efter. Politiet har i sommer beslaglagt værdier for cirka 2 mio. kroner samt et Rolex-ur. Derimod er det ikke lykkedes at beslaglægge Antony Ashtons hus i Miami Beach – det vil de amerikanske domstole kun være med til, hvis kravet er en del af en straffesag.

Læs tidligere artikler om sagen her.

Billedet er fra A/B Rosenlund på Frederiksberg, som er en af de foreninger, der indgår i sagen.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev