Bæredygtighed i ejendomme handler om andet og mere end klima

For tiden er klimadagsordenen stor, og i daglig tale er det nok også den, de fleste tænker på, når de hører ordet bæredygtighed. Men bæredygtighed indebærer, at man giver mindst lige så meget, som man tager, så en balance bliver opretholdt. Derfor er der andet og mere end miljø og CO2-uledning i spil.

Det afspejler sig også i certificeringsordningen for eksisterende ejendomme, DGNB-BIU, som også andelsforeninger kan tilvælge.

I DGNB-BIU er klimahensyn ganske vist den største enkeltstående faktor. Men den vægter kun 30 procent i helheden.

Ved siden af det vægter to andre miljørelaterede faktorer, henholdsvis vand og materialeforbrug (herunder genbrug) hver 5 procent.

Økonomisk bæredygtighed vægter i alt andre 30 procent. Her indgår ejendommens daglige drift, det vedligehold, som sikrer at ejendommens værdi opretholdes, og en fornuftig indkøbspolitik.

Endelig vægter social bæredygtighed de sidste 30 procent. Her indgår indeklimaet, beboernes tilfredshed med ejendommen og mobilitet – det sidste vedrører for eksempel, om ejendommen er hensigtsmæssigt forbundet til samfundets trafiksystemer.

For Green Building Council Denmark har det ikke været ukompliceret at udfærdige en certificeringsordning for bæredygtige ejendomme. Slet ikke i forhold til klimarelaterede forhold.

Her er forholdet det, at nye ejendomme, uanset hvordan man vender og drejer det, er langt mere energieffektive i drift, end ejendomme med blot et par årtier på bagen er det. Men den største udledning af klimagasser fra ejendomme kommer ikke fra driften, men fra selve opførelsen. I klimaregnskabet er det altså sjældent en god ide at rive en ejendom ned og bygge en ny. Derfor kan man heller ikke alene bedømme bæredygtigheden ud fra, om opvarmning af en ejendom er mere eller mindre energiforbrugende.

I stedet må man se på, hvad ejendommens ejer får ud af mulighederne for at gøre det bedre. Det er netop udgangspunktet for DGNB-BIU. Certificeringen belønner ikke ejendomme, der i absolutte termer har den laveste udledning af klimagasser, men i stedet dem, som løbende arbejder bedst med at nedbringe udledningen af klimagasser.

Derfor er udgangspunktet, at ejendommens ejer – altså i dette tilfælde andelsforeningen – lægger en plan for, hvordan udledningen kan nedbringes over tid. I første omgang udløses certificeringen alene af en sådan plan, hvis den er realistisk, lagt på et dokumenteret grundlag og er tilstrækkeligt ambitiøs. Men naturligvis er det meningen, at planen skal overholdes og opdateres, og dette vil blive kontrolleret hvert tredje år. Hvis foreningen ikke overholder sin plan, vil certificeringen bortfalde efter de tre år.

Billedet er fra A/B Damparken i Rødovre.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev