Boligekspert: Afskaf valuarvurderinger i andelsforeninger

Det udgør et kæmpemæssigt ressourcespild, når andelsforeninger får en valuar til at vurdere ejendommen, i stedet for blot at bruge den offentlige vurdering.

Derfor bør politikerne, når de nye offentlige vurderinger kommer i 2020, helt afskaffe muligheden for at bruge valuarvurderinger.

Sådan lød udmeldingen fra Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i boligmarkedet, på en høring, der finder sted på Christiansborg lige nu.

Høringen forventes at blive startskuddet til en større pakke af lovændringer om andelssektoren.

Også Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, udtrykte i sit indlæg kritik af valuarvurderingerne. Han talte dog ikke direkte for at forbyde disse vurderinger. I stedet vil han stramme op om valuarernes mulighed for at sætte meget lave såkaldte afkastkrav – lave afkastkrav er ensbetydende med høje priser. Curt Liliegreen ønsker også et generelt højere informationsniveau om vurderingerne.

Morten Skak forudsatte for sit synspunkt, at de nye offentlige vurderinger vil være mere præcise end de gamle, der blev foretaget senest i 2012. Om det bliver tilfældet, er eksperterne uenige i – mange mener, at der højest vil være tale om en beskeden forbedring.

Min-andelsbolig.dk følger sagen.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev