Boligindgreb kan sætte yderligere fut i (måske) brandvarmt andelsboligmarked

Sensommeren kan byde på et drag over nakken til mange boligejere. Det kommer, hvis regeringen følger en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen om at begrænse adgangen til afdragsfrie lån for at sætte en prop i de seneste års markante prisstigninger.

Men andelsboliger er ikke nævnt i anbefalingen. Og for i hvert fald en mindre del af dem kan talemåden om, at den enes død er den andens brød, blive virkelighed. For dem kan indgrebet betyde en væsentlig formuestigning.

Som bekendt er markedet for andelsboliger reguleret. Der skal beregnes en andelskrone, og den er i de fleste tilfælde ikke højere, end at der står en kø af interesserede købere, hver gang en andel er til salg.

Men i nogle tilfælde er der ingen kø. Det er tilfældet, når ejendommen er værdiansat så højt, at få eller ingen vil betale den andelskrone, der kommer ud af regnearket.

Når det er situationen, bliver andelen i praksis handlet til en markedspris, hvor sælger og køber når hinanden. For sælgerne er det ofte en frustrerende situation, fordi de havde regnet med, at de kunne sælge andelen til den pris, der stod i foreningens regnskab.

Det er denne gruppe, der kan blive hjulpet af et boligindgreb: Hvis regeringen gør det sværere for folk at købe en andelsbolig, vil det skubbe i retning af, at de køber en andelsbolig i stedet.

Mens der kommer en lind strøm af tal for, hvordan ejerboligmarkedet udvikler sig, er der kun spredte indikationer for den del af andelsboligmarkedet, der i praksis fungerer på markedsvilkår. Men disse indikationer tyder på, at der også her har været markante prisstigninger de senere år.

Hvis en andelsbolig ikke umiddelbart kan blive solgt til andelskronen, vil den ofte blive sat til salg hos en mægler. Det marked toppede i årene efter finanskrisen. I 2013 og 2014 var det alene i København op mod 400 andelsboliger om måneden, der blev solgt på den måde, viser tal fra Boligsiden.dk.

Siden faldt tallet drastisk, til omkring 20 om måneden i 2017 og 2018. På det tidspunkt var det altså for langt de fleste uproblematisk at sælge andeboliger til andelskronen. Tallet begyndte at stige igen i 2018, da politikerne begyndte at forberede det såkaldte Blackstone-indgreb, men det synes at være stagneret omkring 40 salg gennem mæglere om måneden. Stadig meget langt fra niveauet i de trange år efter finanskrisen, hvor køberne var nervøse.

Men nok så interessant er salgspriserne for disse andelsboliger, der bliver solgt gennem mæglere. Denne pris er næsten fordoblet siden 2014, viser tallene fra Boligsiden.dk.

Tallene skal tolkes med varsomhed. Det er et lille og atypisk udsnit af andelsboligerne, der bliver sat til salg gennem mæglere. Det hører også med til historien, at mæglerne mere end hver anden gang må opgive at sælge til den pris, ejeren ønsker. Så må denne enten beholde andelen, acceptere en lavere pris eller forsøge sig med en anden mægler.

Men overordnet ser det altså ud til, at prisstigningerne på ejerboliger har smittet af på andelsboligmarkedet på den måde, at det er blevet betydeligt nemmere end tidligere at finde en køber til andelsbolig med en høj andelskrone.

Og det kan blive endnu nemmere, hvis regeringen ender med at følge nationalbankdirektørens råd om at sætte en bremser på ejerboligmarkedet, men ikke på andelsboligmarkedet.

Billedet er fra A/B Lykkehøj på Amager.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev