Når et ejendomsselskab vil sælge en boligejendom til et andet ejendomsselskab, skal lejerne have mulighed for at stifte en andelsforening og købe ejendommen til samme priser og øvrige vilkår, som de ejendomsselskaberne har aftalt. Det siger loven.
I praksis gør ejendomsselskaberne jævnligt, hvad de kan, for at undslå sig den såkaldte tilbudspligt. Men det vil den nye boligminister, Kaare Dybvad, gerne gøre noget ved. Først vil han dog se en højesteretsdom i en verserende sag om netop tilbudspligtens gråzoner.
Sagen omhandler Carslbergfondets salg af seks boligejendomme i København – blandt andet C.F. Richs Vej 99 på billedet – tilbage i 2016. Køberne var pensionsselskaberne PFA, JØP og DIP, men da ingen af dem af dem købte sig til over 50 procents af ejerskabet i de selskaber, ejendommene lå i, hævede de, at tilbudspligten ikke blev udløst.
Dén tolkning af loven har Østre Landsret foreløbigt, ved en afgørelse tilbage i april, givet pensionsselskaberne ret i. Sagen er anlagt i lejere fra fem af de seks ejendomme, der gerne ville have stiftet andelsforeninger.
Det er, hvis Højesteret når frem til samme konklusion som Østre Landsret, at ministeren vil se på, om der skal og kan ændres på loven. Højesteret har endnu ikke udmeldt en dato for domsafsigelse.
”Sagen om salg af Carlsbergfondets seks ejendomme er indbragt for Højesteret. Derfor må vi afvente Højesterets dom, inden vi drøfter en eventuel ændring af reglerne. Reglerne om tilbudspligt er omfattet af det politiske forlig fra 2014 om sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven, og der skal derfor være enighed i forligskredsen, hvis tilbudspligten skal ændres,” oplyser Kaare Dybvad i en skriftlig kommentar til Min-andelsbolig.dk.
Det omtalte forlig blev indgået mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det bliver næppe svært at få de tre støttepartier fra rød blok med på en lovændring, og også Dansk Folkeparti er positivt indstillet. Over for Min-andelsbolig.dk oplyser partiets boligordfører Mette Hjermind Dencker, at hun finder det ”oplagt” at skærpe lovgivningen.
”Naturligvis skal ejendomsbranchen leve op til intentionen i lovgivningen om, at lejerne skal have en reel forkøbsret. Hvis regeringen indbyder forligspartierne til drøftelser, så møder DF naturligvis op,” skriver ordføreren.
Der har været forholdsvis få stiftelser af andelsboligforeninger de seneste år – ikke blot fordi ejendomsselskaber har søgt at kante sig uden om tilbudspligten, men måske mere vigtigt fordi ejendommene for tiden bliver handlet til så høje priser, at det er svært at få den fornødne opbakning blandt beboerne.
Det første forhindring synes et politisk flertal altså at være indstillet på at løse. Det sidste kan de også i praksis løse, hvis de som forventet vedtager en anden lovændring, som begrænser udlejeres adgang for at hæve huslejen efter istandsættelser. Det kan, som tidligere omtalt, få værdien af ejendomme opført før 1993 til at falde med op mod 20 procent.
