Boligministeren begrænsede kommuners kontrolmuligheder i lovforslag

Uanmeldte besøg ved boligen og træk af oplysninger fra forsyningsselskaber – det var to af de muligheder, som boligminister Ole Birk Olesen (LA) i tidligere ville give kommunerne for at kontrollere, om bopælspligten er overholdt. Det fremgik af et lovforslag, der blev sendt i høring i august.

Men ministeren, og den politiske forligskreds, der foruden regeringspartierne tæller Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de radikale, har lyttet til den kritik, som eksperter har givet udtryk for her på Min-andelsbolig.dk. Det endelige lovforslag er nu fremlagt, og her er kontrolmulighederne barberet væsentligt ned.

Begge kontrolmuligheder er stadig med, men nu må de ikke bruges generelt til at ”fiske”. Det er kommet ind i lovens bemærkninger, at det er en betingelse, at kommunen i forvejen har en konkret begrundet mistanke om, at bopælspligten ikke er overholdt. Og så har ministeren fulgt et råd fra IT-politisk Forening om, at der højst må trækkes oplysninger om forbruget for en afgrænset periode på en måned ad gangen.

Også reglerne for kontrolbesøgene er præciseret. Det har hele tiden været meningen, at kontrollen kun måtte gå til døren – det vil sige, at kontrollanterne ikke måtte gå ind i selve boligen. Men nu er det nævnt, at hvis opgangen er låst, og der er en dørtelefon, har kontrollanten lov til at ringe på. Men den, som opholder sig boligen, har ikke pligt til at lukke kontrollanterne ind i opgangen. Kontrollanterne skal også holde sig til trappeopgange og stier frem til dem, og de kan ikke gå på øvrige fællesarealer uden ejerens (for eksempel en andelsforenings) tilladelse.

Det fremgår af høringsmaterialet, at ministeren har stået op imod nogle tunge kræfter. Lejernes LO støttede lovforslaget i sin oprindelige form, mens både Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune ønskede endnu mere vidtgående beføjelser til kommunerne, som de ønskede skulle have ret til at udstede administrative bøder og kræve skriftlig dokumentation i form af for eksempel lejekontrakter.

Lovforslaget indeholder nu som en før en adgang for kommunerne til at sammenkøre oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) og Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Denne mulighed kan bruges både til at ”fiske” og til at undersøge en konkret mistanke.

Forligspartiernes ønske om en stramning af loven følger et forlig om korttidsudlejning af boliger – i praksis brugen af Airbnb. Forliget giver beboerne vide rammer for at benytte tjenesten, og også en høj grad af skattefrihed af indtægterne. Til gengæld vil politikerne sikre sig, at den, som erhverver en bolig, gør det for at bo i den selv, og ikke blot for at leje den ud gennem Airbnb.

 

 

Billedet er fra A/B Christiansgården i Lyngby.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev