Når lejerne i en ejendom får tilbudt at købe den ejendom, de bor i, siger loven, at mindst 60 procent af beboerne skal være enige om at sige ja tak, før sådan en handel bliver til noget. Men reelt bliver der ofte fusket med det på en måde, så loven nok formelt er overholdt, men så dens intention om sikre solide andelsforeninger fortoner sig.
Det mener Ejendomsforeningen Danmark. Synspunktet fremgår af det høringssvar, brancheforeningen har afleveret i forbindelse med den igangværende ændring af lovgivningen om andelsboliger.
Ejendomsforeningen giver konkret nogle aggressive advokatfirmaer – uden at sætte navn på – skylden for miseren. Disse firmaer tjener godt på stiftelsen, så hvis under 60 procent beboerne ønsker at melde sig ind i andelsboligforening, søger de at få nogle fra mindretallet til at overdrage deres lejemål til familiemedlemmer eller naboer, som i stedet kan være med i stiftelsen, og så selv teknisk set fortsætte som fremlejere.
Konstruktionen kan fungere, fordi den primære årsag til at sige nej tak til en ny andelsforening typisk vil være, at man ikke har råd til det.
Men, mener ejendomsforeningen, den slags krumspring vil, stik imod lovens intention, gøre andelsforeningen mindre solid. Hvis man vil øge soliditeten, vil det derfor være oplagt at præcisere den eksisterende lov, frem for – som modellen er i udkastet til nye lov – at kræve, at de nye foreninger skal stiftes med budgetter og vedligeholdelsesplaner, der rækker mere end ti år ud i fremtiden.
Foreningen påpeger også, at i de fleste af de foreninger, der efter finanskrisen kom i økonomisk uføre, meldte problemerne sig senest fem til syv år efter stiftelsen. Derfor vil det næppe gøre nogen stor forskel at forskel at forlænge budgetperioden ved stiftelsen.
Billedet er fra den konkursramte forening Hostrups Have på Frederiksberg.
