Siden begyndelsen af 2014 er priserne på andelsboliger steget med 15,8 procent, eller cirka 5 procent om året. Det viser et nyt prisindeks, som Danmarks Statistik lancerede i går.
Stigningstakten ligger langt over det, man ser på lønninger og generelle forbrugerpriser, således at en køber af en andel i dag vil skulle sætte sig noget hårdere end en køber i 2014. Men omvendt eskalerer priserne på andelsboliger ikke nær så hurtigt som priserne på ejerboliger.
Ejerboliger bliver ifølge indekset handlet til priser, der er hele 32,1 procent højere end i 2014.
Derimod følger priserne på andelsboliger priserne på parcelhuse og udlejningsejendomme. Det første er måske en tilfældighed – priserne på parcelhuse er en sum af ganske forskellige udviklinger rundt omkring i landet.
Derimod er der en logik i, at priserne på andelsboliger og udlejningsejendomme skal følges nogenlunde ad, idet loven bestemmer, at andelsejede ejendomme skal værdisættes som om de var udlejningsejendomme.
Danmarks Statistik henviser da også til den såkaldte maksimalpris på andelsboliger som en forklaring på, at en ejerlejlighed gennemsnitligt vil være steget langt mere i værdi end en helt tilsvarende andelsbolig.
”I begyndelsen af perioden lå salgsprisen i gennemsnit på 85 procent af maksimalprisen. Men siden tredje kvartal 2015 har salgsprisen i gennemsnit ligget over 95 procent af maksimalprisen, hvilket indikerer, at maksimalprisen i stigende grad har lagt en dæmper på prisudviklingen. Da maksimalprisen fastsættes af andelsforeningen en gang om året, er der er også en vis forsinkelse i prisdannelsen på andelslejligheder sammenlignet med ejerboliger,” skriver Danmarks Statistik.
Det nye prisindeks skal skabe større gennemsigtighed på boligmarkedet og vil blive opdateret hvert kvartal. Danmarks Statistik advarer dog mod at lægge alt for meget i udsvingene fra det ene kvartal til det næste – boligerne må have lidt tålmodighed og se på, hvordan de forskellige boligpriser udvikler sig over flere kvartaler.
Billedet er fra A/B Dommervænget i København.
