KEND DIN BOLIGORDFØRER. Da de konservative kom i regering i 2016, var der brug for suppleanter for de folketingsmedlemmer, der nu blev ministre. På den konto kom Anders Johansson medlem af tinget, som suppleant for socialminister Mai Mercado.
Endnu har han ikke store problemer med at gå på gaden uden at blive genkendt, men på borgen kender man ham. De fleste andre i den konservative folketingsgruppe har også begrænset erfaring, og Anders Johansson har fået tildelt nogle meget tunge ordførerskaber – han er politisk ordfører, og han repræsenterer desuden partiet, når det gælder blandt andet finans, erhverv og skat.
Og så er han altså boligordfører, og han forsøger ikke at lægge skjul på, at der er grænser for, hvor meget tid han kan afsætte til den del af arbejdet. ”Jeg følger selvfølgelig med i, hvad der foregår på området. Men jeg er ikke inde i alle detaljer,” siger Ander Johansson.
Hans baggrund er usædvanlig på den måde, at han kommer fra Ærø, hvor han arbejder som controller i den lille kommune. Det har også givet ham et andet perspektiv på boligpolitikken, end man har, hvis man kommer fra en af de større byer.
”På Ærø går befolkningstallet tilbage, og det betyder, at der gradvist bliver flere tomme boliger. Det er en udfordring. Det, man skal gøre i sådanne tilfælde, er blandt andet at åbne for, at boligerne kan bruges som sommerhuse. Det kan også bidrage til det omgivende samfund i form af turisme. Man skal altså gøre op med bopælspligten,” siger Anders Johansson, der også er åben over for, at dén løsning bliver anvendt af problemramte andelsforeninger i landdistrikterne.
”At fastholde bopælspligten, når nogle boliger står tomme, giver ingen mening. Så er det bedre at leje dem ud til fritidsbrug, og det er jo også en del af den deleøkonomi, vi ønsker at fremme,” konstaterer han.
En anden målsætning, når det gælder andelsboliger, er, at foreningernes bestyrelser skal have det nemmere.
”Vi har for nyligt lavet en lovændring, hvor vi har strammet op på nogle ting. Det har vi gjort, fordi vi har set nogle andelsforeninger gå konkurs, og der var behov for nogle indgreb. Det bakker vi også op om, men jeg synes også det er vigtigt at have et fokus på, at det ikke bliver gjort for bureaukratisk at drive en andelsforening. Det er jo noget, folk bruger deres fritid på,” siger Anders Johansson, der gerne ser, at man på et tidspunkt sætter sig ned og systematisk gennemgår, hvor man kunne gøre reglerne for andelsboliger mindre bureaukratiske:
”Det er helt klart ambitionen. Da vi jo for nyligt har lavet en aftale om andelsboliger, står politikken ikke til at blive ændret her og nu. Men i det længere perspektiv synes jeg, det er vigtigt at få skabt en sund balance, og vi hører, at nogle bestyrelsesmedlemmer bruger for meget tid på administration.”
Som for de øvrige boligordførere er det altså ikke andelsboliger, der står højest på dagsordenen her og nu. Det er i stedet regeringens såkaldte ghettopakke.
Den indeholder blandt andet den omdiskuterede mulighed for at rive almene boliger ned. Dén ligger ikke lige til højrebenet for de konservative, der i hvert fald historisk har stået vagt om familien og hjemmet. Men Anders Johansson mener, at det alle hensyn taget i betragtning er ”en rigtig god aftale”, der er indgået.
”Den tager hånd om nogle af de udfordringer, der er, så vi ikke bare bliver ved med at gentage den negative sociale arv generation for generation. Målet er så vigtigt, fordi vil skal have gjort op med, at der er parallelsamefund, hvor der en overrepræsentation af kriminalitet, arbejdsløshed og lav indkomst. Det har bare en selvforstærkende effekt, hvis det ikke er normen, at man taler dansk og står op hver morgen for at gå på arbejde. Det skal vi undgå, hvis vi skal have skabt et sammenhængende Danmark. Jeg plejer at sige, at det gerne skulle ende med, at vi ikke har et dem og os, men kun et os,” slutter Anders Johansson.
