De radikale giver regeringen fuld opbakning til indgreb på lejemarkedet

Hvis nogen havde drømt om, at de radikales nøglerolle i det nyvalgte folketing skulle afblæse, eller blot beskære, det forestående indgreb mod udenlandske investorer, der køber danske boligudlejningsejendomme – så kan de vågne op af drømmerierne.

Indgrebet, som med al sandsynlighed kommer her i efteråret, og som med næsten lige så stor sandsynlighed vil koste blandt andet andelsforeninger i den gamle boligmasse betydelige værditab, er født i en alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og konkret mellem de daværende ordførere Kaare Dybvad og Merete Dea Larsen.

At sætte Dansk Folkeparti uden for døren var en De Radikales Venstres store målsætninger ved valget, og det var et mål, man nåede. Men netop på dette spørgsmål gør det ikke den store forskel. Kaare Dybvad er som tidligere omtalt blevet boligminister i den nye regering, og han kan forvente opbakning fra de radikale, repræsenteret ved partiets nye boligordfører Jens Rohde.

”Jeg er meget glad for, at Kaare Dybvad er blevet boligminister, for jeg er meget enig i hans målsætninger,” siger Jens Rohde. Indgrebet mod udenlandsk kapital er altså et af de punkter, hvor uenigheder mellem regerings- og støtteparti højst bliver af teknisk karakter.

”Jeg er positivt indstillet (over for et indgreb, red.). Jeg har sat mig ind i, hvordan det er foregået i en række europæiske storbyer, når kapitalfondene er kommet ind, og det er ikke en udvikling, man skal ønske sig i Danmark. Problemet med kapitalfondene er, at den demokratiske kontrol forsvinder. Jeg er ikke som sådan imod kapitalfonde, men jeg vil have styring med hvor, hvornår og hvordan, de kommer ind. En liberal, ideologisk indgang til boligmarkedet er kun vejen frem, hvis du ønsker at knække samfundet over,” siger Jens Rohde.

For ham er nøglebegrebet blandede boliger – det vil sige, at når man opfører nye boliger, skal der ikke blot være ejerboliger og dyre lejeboliger, men også almene boliger og andelsboliger.

Blandede boliger har også været en målsætning under den gamle regering, men selv om man godt kunne opføre almene boliger sammen med privat byggeri, kunne det være svært at gøre dem billige, fordi grundpriserne er kommet så højt op.

Det er især her, at Jens Rohde ønsker at sætte ind. Grundpriserne er drevet op, fordi Københavns Kommunes udviklingsselskab By & Havn skal finansiere metrobyggeriet netop ved grundsalg. Dén sammenhæng ønsker han ikke at gentage. Han mener, at infrastruktur, og for Københavns vedkommende de påtænkte, kunstige øer i Øresund, skal finansieres over skatterne i stedet.

”Vi har haft en regering, der har prøvet at bilde folk ind, at vi kunne få en hel masse nye boliger, som ikke kostede noget, og som bare skulle finansieres via grundsalg. Men enhver kan jo regne ud, hvad grundpriserne så kommer op i. Det er lige nøjagtigt vejen til rigmandsghettoer, som man også ser i en række andre europæiske byer, hvor middelstanden bliver presset længere og længere ud,” siger Jens Rohde, der har været medlem af EU-parlamentet i ti år.

Han blev i sin tid valgt ind i parlamentet for Venstre, efter han under Foghs regeringer i 00’erne havde været en kras og meget synlig politisk ordfører. Fra posten i Bruxelles var den skarpe tunge snarere vendt mod egne partifæller, og især mod Lars Løkke. I denne magtkamp var han dog på det tabende hold, og han endte med at forlade partiet, for i stedet altså at melde sig under de radikale faner.

Med Jens Rohdes kommunikative evner kan man forvente, at de radikales boligpolitik nu bliver meget synlig, og han oplyser, at han selv har bedt om ordførerskabet. ”Det er et af de vigtigste områder, der overhovedet er for mennesker,” som han udtrykker det.

Og hans tidligere partifæller i Venstre vil nok hen ad vejen blive skydeskive for de radikale udmeldinger om boliger. Allerede lang tid før, han overhovedet havde drømt om at melde sig ud, anså han Venstres boligpolitik som urealistisk.

”Jeg kan godt huske i 00’erne, da mit gamle parti ville omkalfatre hele boligsektoren ved at sætte den fri. Det gik som bekendt heller ikke, som visse i Venstre ønskede sig. Vi havde en statsminister, som det i hvert fald hen ad vejen gik op for, hvad konsekvenserne ville være, og som derfor droppede alle projekter i den retning, Der var mange ting i Venstres principprogram, som vi måtte sige, at det ville vi ikke gennemføre alligevel,” siger Jens Rohde.

Han har i mange år boet i et parcelhus i Viborg, og han har aldrig selv boet i andelsbolig, men han støtter boligformen og understreger, at den også er med, når han taler om blandede boliger. Hvordan dét skal blive virkelighed, kan han dog ikke sige. Hidtil har kun en forsvindende lille del af tidens nybyggeri været andelsboliger.

”Det har jeg godt bidt mærke i, og jeg har ikke umiddelbart løsningen. Men når jeg siger blandede boliger, mener jeg blandede boliger, og for mig er andelsboliger ligestillet med alt andet,” siger Jens Rohde.

”Men jeg vil ikke forhandle om det på forhånd (gennem medierne, red.), for så vil jeg sætte ministeren under pres med et forslag, der kan være kontraproduktivt på grund af nogle tekniske detaljer. Så sent som i går (søndag, red.) havde jeg en udmærket samtale med Kaare Dybvad om nogle principper, og jeg kommer ikke til at lægge pres på ham, så længe vi er enige om retningen,” slutter Jens Rohde.

Min-andelsbolig.dk vil i den kommende tid bringe interviews med de øvrige, nye boligordførere.

 

 

Foto: Steen Brogaard for Folketinget

Tilmeld Nyhedsbrev