KEND DIN BOLIGORDFØRER. Engang var det sådan, at når man som journalist skulle vide noget om de faktiske detaljer i en forestående beslutning på Christiansborg, så ringede man først til den radikale ordfører. Han eller hun var som regel den, der havde sat sig bedst ind i substansen, og som for øvrigt også fra sin midterposition ofte havde den udslagsgivende stemme.
I dag er det af de samme grunde typisk Dansk Folkepartis ordfører, man ringer til som den første. Man skal ikke følge meget med i dansk politik for at vide, at partiet i de store træk fordeler sol og vind mellem blå og rød blok. Men det gælder netop ikke kun de store træk. Også på de politikområder, der er uden for mediernes hovedfokus, er Dansk Folkepartis ordfører som regel en stærk drivkraft.
På boligområdet er det boligordfører Merete Dea Larsen, man ringer til.
Hun kom i Folketinget i 2015 – valgt i Roskilde, hvor hun også har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2005. Ulempen ved at sidde i Folketinget for et stort parti er, at der er mange om buddet, så hvert enkelt medlem ikke får lejlighed til at beskæftige sig med mange forskellige ting. Omvendt kan man dedikere sig til de ordførerskaber, man får, og for Merete Dea Larsen går næsten al tiden med boliger og bygninger, fortæller hun til Min-andelsbolig.dk.
Det er et område, hun også prøver at give en højere status. Formelt hører det under en blandet landhandel, der også omfatter transport.
”Vi skal have mere opmærksomhed på boligområdet, og det er jo interessant for alle borgere i Danmark. Det er for eksempel lykkedes mig at få lavet en slags underudvalg i udvalget. Når der er boligsager, prøver vi at samle dem, og også at give boligordførerne mulighed for selv at sætte sager på, uden at transportordførerne behøver bruge tid på at lytte med. Det kommer snart op at køre igen,” siger Merete Dea Larsen med henvisning til, at hun for nyligt er kommet tilbage fra barselsorlov.
Merete Dea Larsen bor selv i parcelhus, og hun har aldrig boet i andelsbolig. Men hun har lært boligformen nærmere at kende i kraft af sit ordførerskab, og i dag har hun stærke meninger om den.
”Man finder jo ud af, hvordan de forskellige boligformer fungerer, og jeg kunne se et andelsboligmarked, som, vurderet ud fra de mails, jeg fik, var ved at gå under. Så vi skulle træffe en beslutning om, hvorvidt andelsboligformen skulle leve eller dø. Jeg undersøgte det nærmere, og min og Dansk Folkepartis holdning er, andelsboligformen er en solidarisk boligform, som vi ønsker fortsat skal eksistere,” siger Merete Dea Larsen.
”I min verden er det sådan, at hvis man fjerner maksimalpriserne, er det det samme som at aflive andelsboligformen. Men at bevare den forudsatte også en række ændringer og opstramninger i lovgivningen,” forsætter hun.
En god del af disse opstramninger er med i den nye andelsboliglov, der trådte i kraft den 1. juli. Men der er mere på vej, hvis det står til Merete Dea Larsen.
”Jeg fik med, at vi skal have kigget på nogle af de andelsboliger, der ligger i yderdistrikterne. Vi har nogle andelsboliger rundt omkring i landet, som det er blevet meget svært at sælge. Det kan være på grund af swaplån optaget tilbage i tiden. Men det kan også på grund af, at en lejlighed står tom efter et dødsfald, så de tilbageværende andelshavere nu skal betale mere i boligafgift. Ministeren har lovet mig, at rapport om der er lige på trapperne,” siger hun.
Også en rapport om ”penge under bordet” er undervejs.
”Det ser jeg meget frem til at høre mere om. Politisk har vi prøvet løse problemet, men højere bøder gør bare ikke, at det ikke sker. Jeg har kigget meget på, om vi skal have strammet lidt op i forhold til ansvar, både for rådgivere og andelshavere. Det var det, vi tog lidt fat på i forbindelse lovændringen. Men jeg håber også, at bestyrelserne kan få mere ansvar for at sikre, at handlerne bliver gennemført rigtigt, så de ikke bare bliver et gummistempel,” siger Merete Dea Larsen.
I denne uge vil en del af hendes tid gå med et emne, der ikke angår andelsboliger – eller i hvert fald ikke kun. Det handler om tørkeskader på boliger efter den varme sommer. Det har efterladt en del boligejere i problemer, fordi forsikringsselskaberne ikke vil betale for at udbedre skaderne. Merete Dea Larsen skal mødes med nogle af de berørte.
Hvad hun end kommer frem til i den sag, taler sandsynligheden for, at hun får opbakning i sin folketingsgruppe. Sådan plejer det i hvert fald at gå – det er igen et af privilegierne ved at være sit partis dedikerede kraft på et område, der normalt ikke er fremme i forreste linje i dansk politik.
”Folketingsgruppen har meninger om store emner, for eksempel pakken om Airbnb. Men jeg prøver at være meget velforberedt, når jeg har et emne på dagsordenen, og som regel lykkes det mig at få belyst de spørgsmål, folk måtte have, så jeg kan køre videre med det, jeg havde forestillet mig. Det er som regel sådan, det fungerer,” slutter Merete Dea Larsen.
