Efter snart et årtis anstrengelser meddelte Skatteministeriet sidste år, at man opgiver at bygge et vurderingssystem for erhvervsejendomme – den kategori, som også andelsforeningers ejendomme hører under. Dermed har foreningerne ikke længere udsigt til, at de efterhånden noget bedagede vurderinger fra 2012 bliver fornyet, og hvis de vil have en mere realistisk og nutidig værdi på deres ejendomme, må de gå til en valuar.
Det koster penge, og for at hjælpe foreningerne med at spare på pengene, vil boligminister Kaare Dybvad introducere et nyt system, hvor man i stedet for den årlige vurdering kan regulere den, man har i forvejen – for eksempel efter forbrugerprisindekset eller et indeks for priser på ejerboliger. Det oplyser han til Berlingske. Et udvalg arbejder på sagen, og den forventes at fremlægge et forslag til oktober.
Der er efterhånden mange valgmuligheder for foreninger, der skal værdiansætte deres ejendomme med henblik på beregning af andelskronen – og tilsvarende mange muligheder, som køberne af andelene skal sætte sig ind i for at forstå, om de køber dyrt eller billigt.
Her er en oversigt over mulighederne for værdiansættelse:
- Anskaffelsesværdi – det vil sige den pris, ejendommen er købt eller opført til.
- Den offentlige vurdering fra 2012.
- I stedet for den offentlige vurdering, der som nævnt ikke blive opdateret for erhvervsejendommes vedkommende, vil der blive til brug for skatteopkrævningen blive fremstillet en kunstig størrelse, hvor man værdiansætter grunden ud fra, hvad den var værd, hvis en investor skulle købe den for at opføre en helt ny boligejendom. Denne model kan andelsforeninger efter de foreløbige indikationer også vælge at bruge.
- Valuarvurdering, der højest kan være halvandet år gammel.
- Valuarvurdering, fastfrosset pr. juli 2020.
- Og så altså måske snart en valuarvurdering, der løbende bliver korrigeret på baggrund af prisindeks.
Billedet er fra A/B Lundtoftegade 92 på Nørrebro i København.
