Det er en dramatisk sag at ekskludere et medlem af en andelsforening, for det indebærer, at dette medlem også bliver smidt ud af sin bolig. Men det kan lade sig gøre, viser en nylig dom fra Københavns Byret.
Det er dog langt fra givet grønt lys til eksklusioner i almindelighed, for af sagsfremstillingen fremgår det, at det ekskluderede havde opført sig ualmindeligt dårligt i forbindelse med en byggesag.
Medlemmet – i domsreferatet fra Ejendomsforeningen Danmarks domssamling kaldt AH – boede i en lejlighed, hvor der var niveauforskel mellem de forskellige rum. Det ønskede AH at udligne, hvilket krævede flytning af en faldstamme. Det ville igen gøre det nødvendigt at foretage ændringer i lejligheden nedenunder. Bestyrelsen gav en betinget godkendelse af projektet, men da AH sendte den videre til kommunen i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, var betingelsen fjernet.
Det, mente bestyrelsen, udgjorde dokumentfalsk, og det var dommerne enige i.
Men også ud over denne decideret strafbare handling var der et antal alvorlige uoverensstemmelser mellem AH og resten af foreningen. Den første anmodning til bestyrelsen indeholdt ikke noget om ændring af rørledninger, så bestyrelsens gav sin accept. Men i første udkast til ansøgning om byggetilladelse fremgik det, at rørledningerne alligevel skulle ændres – blandt andet så faldstammen kom til at løbe langs loftet i underboens soveværelse.
Dét oplyste AH at have fået underboens tilladelse til, hvilket underboen imidlertid afviste. Underboen selv var bortrejst og havde lånt sin nøgle til AH, hvilket denne benyttede til – uden tilladelse fra hverken underbo, bestyrelse eller kommune – at påbegynde arbejdet, og herunder at lave et hul mellem de to lejligheder.
Bestyrelsen gav AH et påbud om at genetablere lejlighederne, som de havde været før. Det afviste AH, som i stedet forsøgte at få bestyrelsen væltet på generalforsamlingen. Det var der ikke flertal for, men stemningen var på det tidspunkt ikke dårligere, end at parterne prøvede at finde en mindelig løsning.
Det var under udførelsen af denne aftale, at AH begik det, som byretten fandt var dokumentfalsk.
Herefter er al kommunikation tydeligvis brudt sammen. I byretten kunne parterne ikke engang blive enige om et helt faktuelt forhold – nemlig om hvorvidt dokumentfalskneriet var meldt til politiet.
Om sådan en politianmeldelse var foretaget eller ej, fandt byretten underordnet for dét, den skulle tage stilling i sagen. ”Retten finder efter en samlet vurdering, at AH (…) har optrådt og fortsat optræder til alvorlig skade eller ulempe for andre medlemmer og for foreningens virksomhed,” hedder det i domsreferatet.
Dommerne fandt således ikke nogen grund til at vise megen nåde over for AH, der blev pålagt at fraflytte lejligheden kun godt en måned senere. AH blev samtidig dømt til at betale for foreningens omkostninger til at reetablere lejlighederne.
ABF’s standardvedtægter nævner muligheden for eksklusion i forskellige tilfælde, hvor medlemmet enten ikke har betalt sin boligafgift eller groft har forsømt sin vedligeholdelsespligt. Men der også en mere generel formulering om, at der kan ske eksklusion, hvis medlemmet ”optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed eller andre andelshavere.” Det var en sådan paragraf i sine vedtægter, som foreningen i sagen påberåbte sig.
Sagen er omtalt i fagbladet Huset, udgivet af EjendomDanmark (tidligere Ejendomsforeningen Danmark).
