Vedtægterne trumfer alt – den holdning sidder på rygraden i Danmarks mange andelsforeninger. Men sidste år erfarede man, at der var en kraft, der var stærkere: Coronaen. Som følge af den måtte mange sidste år enten aflyse den vedtægtsbestemte generalforsamling, eller afholde den på en alternativ måde.
Balladen gentager sig desværre i år. Juraen er ikke helt klar, fordi lovgivningen ikke har taget højde for, at der kunne opstå en situation, hvor medlemmerne ikke kunne forsamles. Men i år der i det mindste en præcedens for, at man gerne må afvige fra de formelle bestemmelser i vedtægterne.
Og så er corona-restriktionerne på et afgørende punkt også strammere i år, end de var sidste år, fremhæver underdirektør Thomas Vester fra administrationsfirmaet Cobblestone: I begyndelsen af året blev en undtagelse i den relevante bekendtgørelse, hvorefter 500 mennesker kunne samles, hvis blot de sad ned, fjernet. Derfor gælder nu det generelle forsamlingsforbud på fem personer, og dette gælder også ved generalforsamlinger.
”Derfor har vi sagt til vores foreninger, at man ikke skal afholde en generalforsamling før tidligst til påske. Så må vi se, om det bliver muligt til den tid,” siger Thomas Vester.
At dømme fra de aktuelle meldinger fra regeringen er der dog ikke det store håb om, at forsamlingsforbuddet bliver lempet tilstrækkeligt i nær fremtid. Og så må foreningerne til at improvisere. Ifølge Thomas Vester håndterede foreningerne det vidt forskelligt sidste år.
”I nogle foreninger har man helt undladt at afholde generalforsamlinger, fordi der ikke har været behov for det, men det har især været i ejerforeninger, hvor man ikke skulle vedtage en andelskrone. En anden model har været at lave en meget kort generalforsamling, hvor man kun behandler de punkter, det er nødvendigt at tage stilling til. Sådan en generalforsamling har nogle afholdt i gården, mens andre har afholdt en elektronisk generalforsamling eller en skrivebords-generalforsamling, hvor medlemmerne har fået en instruktion og har kunnet stemme ja eller nej til de forskellige forslag,” siger Thomas Vester.
Disse generalforsamlinger, hvor medlemmerne ikke møder op, kræver dog, at bestyrelsen tager et udvidet hensyn til medlemmerne.
”I mange vedtægter er der ikke rum for, at man gør det, så det kræver enstemmighed, hvis man skal vedtage noget. Men det kan også være en stiltiende enstemmighed, hvor man gennemfører generalforsamlingen på den måde, med mindre der kommer indsigelser mod det. En indsigelse kan også være mod et enkelt punkt, som man så må behandle senere,” siger Thomas Vester.
Disse forholdsregler skal blandt andet sikre, at et eller flere medlemmer ikke efterfølgende sår tvivl om vedtagelsernes lovlighed. Et medlem, der klager, vil formelt have ret, men hvis dette medlem ikke har benyttet en mulighed for at gøre indsigelse, vil det have en dårlig sag. Men medlemmet skal altså være gjort opmærksom på muligheden for at gøre indsigelse, og det er særligt vigtigt, hvis der medlemmer, der har svært ved at håndtere f.eks. en elektronisk generalforsamling.
I praksis har Thomas Vester ikke oplevet stridigheder om det i foreningerne, så tilsyneladende har de hjemmestrikkede løsninger fungeret. Han har dog set tilfælde, hvor bestyrelsen har måttet trække et forslag, fordi det viste sig, at det ikke egnede sig til behandling på en elektronisk eller skriftlig generalforsamling – f.eks. fordi det blev uhåndterbart med ændringsforslag.
Et punkt, som er meget vigtigt i nogle foreninger, handler om værdiansættelsen af foreningen. Benytter man den fastfrosne vurdering, som det blev muligt efter det såkaldte Blackstone-indgreb sidste år, anbefaler brancheforeningen EjendomDanmark, at man eksplicit vedtager det og fører det til referat. Ellers risikerer man, at man fremover mister muligheden for at bruge de fastfrosne vurderinger. Denne risiko er ikke stor, men heller ikke her er juraen helt entydig, og det vil være ærgerligt for medlemmerne at miste store værdier på en formel detalje.
Billedet er fra A/B Bisp i København.
