Enhedslisten koblet af andelsboligforlig – bruger i stedet kræfterne på ghettolov

KEND DIN BOLIGORDFØRER: Da politikerne begyndte forhandlingerne op til det, der blev den nye andelsboliglov, stod det ret hurtigt klart, at Enhedslisten ville få et centralt ønske opfyldt: Nemlig at maksimalprissystemet blev bevaret, så det ikke er markedskræfterne, men lovregulering, der bestemmer priserne på andelsboliger.

Men bortset fra det var der ikke så meget at glæde sig over for partiet: Det fik ingen indflydelse på detaljerne i den nye lov, og det fik end ikke muligheden for at komme med i forliget. Boligordfører Søren Egge Rasmussen blev aldrig inviteret til forhandlinger, fortæller han til Min-andelsbolig.dk.

Skal han endelig se noget positivt i således at blive holdt uden for indflydelse i henseende til andelsboliglovgivningen, er det, at han dermed får mere tid til at beskæftige sig med noget andet og, efter hans mening, langt mere presserende inden for boligområdet: Nemlig det, der populært kendes som ghettolovgivningen, og som vil medføre, at mange mennesker slet og ret bliver smidt ud af deres boliger. Det rammer også mange, som aldrig har haft noget med kriminalitet eller ekstremisme at gøre.

”Andelsboligområdet er ikke min hovedprioritet. Den ligger i den almene sektor – også fordi vi oplever, at det er her, det største angreb på lejerne sker; i kraft af parallelsamfundspakken. Den kommer til at være i fokus det næste halve år, hvor Folketinget forventes at vedtage fire-fem love. Derefter vil der formentlig være 16 boligområder, som skal finde ud af, hvordan vi leve op til de nye krav om, at de højest må have 40 procent almene familieboliger,” siger Søren Egge Rasmussen.

Kravet går ud på, at hvis et boligområde gennem fire år har været på ghettolisten, skal man gøre et eller andet. Det kan for eksempel være at omdanne nogle af boligerne til ungdoms- eller ældreboliger, at sælge nogle af boligerne som ejer- eller andelsboliger, eller at nedrive familieboliger. Uanset hvad man vælger, vil det indebære, at nogle familier må flytte.

Det er et indgreb, der giver Søren Egge Rasmussen, hvis politiske CV ellers ikke er optaget af hårde slagsmål og kontroverser, lyst til at opføre sig ”mindre pænt.”

”Det er helt uanstændigt og er et ekstremt hårdt indgreb over for mennesker. Det er absurd værdiskred, som et flertal i Folketinget står bag. Hvordan kan man i Danmark tillade sig at kalde bestemte områder for ”hårde ghettoer”? Jeg var ude og besøge en pensionistgruppe på Sjælør Boulevard (i København, red.), som var kommet med på ghettolisten, fordi flertallet havde sænket grænsen for, hvor meget kriminalitet der skal være tale om. Der var 1200 beboere, og de har været med til at vedtage, at ejendommen skal renoveres, og at der for eksempel skal være altaner til alle lejligheder. Men nu kommer regeringen og siger, at de skal noget helt andet, fordi 1,2 beboere for mange inden for det seneste år har været kriminel,” siger Søren Egge Rasmussen.

Han kalder forliget udansk og illustrerer det med det ramaskrig, der givet vil komme, hvis man en dag kom med samme type af krav til et parcelhuskvarter – bestemte, at en stor del af beboerne her skulle flytte, og at deres boliger måske endda skulle rives ned.

Parcelhusene er naturligvis omfattet af den normalske danske glæde ved ejerboliger. Den glæde deler Enhedslisten ikke. For Søren Egge Ramsussen er det især den almene boligform, der bærer essensen af det fællesskab, som partiet sætter højt.

”Det fungerer rigtigt godt i mange andelsforeninger, hvor man har et reelt fællesskab om for eksempel at beslutte, hvordan udearealer skal anvendes, hvor man sørger for at få energirenoveret opgange og så videre. Den mulighed har man jo ikke, hvis man bo i privat udlejning, men man har den derimod i endnu højere grad, hvis man bor i almen bolig. Her kan beboerne træffe beslutninger uden være styret af, at de skal sælge deres boliger på et tidspunkt,” siger Søren Egge Rasmussen.

Den holdning går også igen i det, som Søren Egge Rasmussen gerne vil arbejde for, hvis et nyt flertal efter et valg bringer ham ind i kredsen af ordførere, der bliver inviteret med til forhandlinger om andelsboliger. Enhedslisten ønsker, at foreningers ejendomme bliver vurderet af to valuarer, så man ikke bare kan gå efter den valuar, man tror vil sætte den højeste pris.

”Der har nok være mange i foreningerne, der gerne ville have en så høj værdi som muligt, så de kan få mere ud af et salg. Det vil vi i Enhedslisten gerne vil være med til at begrænse,” fastslår Søren Egge Rasmussen.

Han har i sin ungdom i 80’erne selv boet i andelsbolig, om end det ikke var en ”rigtig” andelsbolig, i betydningen en byejendom, hvor kredsen af beboere var sammensat ved tilfældigheder. Det var et kollektiv i Skødstrup ved Aarhus, der blev oprettet som andelsforening.

Dengang var Søren Egge Rasmussen tømrer – siden blev han økologisk landmand i Nordjylland, og i 2005 tog han driftslederuddannelsen ved Den Økologiske Landbrugsskole i Kalø.

Søren Egge Rasmussen er opstillet i Østjylland og kom i Folketinget ved seneste valg i 2015. Han er dermed ikke at af de folketingsmedlemmer, der står til at falde for Enhedslistens rotationsprincip, ifølge hvilket folketingsmedlemmerne skal ud i virkeligheden, når de har siddet i tinget i otte år.

Med de aktuelle meningsmålinger, der giver fremgang til Enhedslisten og flertal til rød blok, kan Søren Egge Rasmussen således gøre sig berettigede forhåbninger om, at han snart vil få mere indflydelse, både når det gælder andelsboliger og almene boliger.

 

 

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev