Erhvervsstyrelsen slukkede håbet for renteswap-ramte andelsforeninger

Det var et lys for enden af tunnelen for mange ejere af såkaldte renteswaps, da erhvervsminister Simon Kollerup – til manges overraskelse – pludselig oplyste, at køberen af en swap ikke er forpligtet til at ansætte værdien så lavt, som den udstedende bank har gjort.

Det var en nyhed, som blandt andet nogle trængte andelsforeninger kunne bruge til noget. Men for deres vedkommende har Erhvervsstyrelsen slukket lyset igen ved i en udtalelse at fastslå, at netop andelsforeninger skal følge bankens værdiansættelser.

Rentewaps er et finansielt instrument, som bliver brugt til på en gang at få glæde af de lave renter på et rentetilpasningslån, og alligevel få forsikring mod stigende renter. Problemet for mange har været, at renten ikke steg, men faldt. Så får renteswappen en negativ værdi, som skal med i regnskabet, hvilket for en andelsforenings vedkommende blandt andet betyder, at det bliver sværere og dyrere for den at optage lån, og at andelskronen falder.

Når det er en almindelig virksomhed, der har problemet, vil banken have en interesse i at indløse renteswappen til en lavere pris, end der formelt fremgår af kontrakten. Det er bedre for banken, end hvis virksomheden går konkurs. Det er på grund af denne realitet, at virksomhederne kan værdiansætte renteswaps mere fordelagtigt for sig selv.

I princippet gælder samme logik for en andelsforening. Også her vil bankens interesse i at indløse renteswappen til favørpris vokse, jo større foreningens økonomiske problemer er.

Men hvis andelsforeninger skulle have mulighed for at værdiansætte renteswappen anderledes end banken, ville det indebære, at andelskronen ville stige, jo nærmere foreningen kom den økonomiske afgrund. Det fandt Erhvervsstyrelsen alligevel for mærkeligt, og det synspunkt er det svært at argumentere imod.

I virksomheder er det professionelle aktører, som værdiansættelse af renteswaps angår. I andelsforeninger det derimod almindelige forbrugere – købere og sælgere af andelsboliger, som i forvejen kan have svært nok ved at overskue og forstå de mange regler, der ligger til grund for en andelkrone.

Teknisk set har foreningerne stadig en lille mulighed for at værdiansætte renteswaps anderledes, end banken har gjort. Men det forudsætter, at de vælger at træde over i en anden regnskabsklasse end den for andelsforeninger sædvanlige, og det vil der være andre ulemper ved.

 

Billedet er fra AB Lersøgaard på Nørrebro i København.

Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev