Folketinget vil give kommuner ret til at tjekke boliger

”Goddag, jeg kommer fra kommunen. Bor du her?

Dén sætning kan du efter den 1. januar komme til at høre, hvis nogle fremmede mennesker ringer på, og du åbner døren. Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har nemlig sendt et lovforslag i høring, hvorefter kommunerne på netop denne måde får mulighed for at tjekke, om bopælspligten er overholdt.

Lovændringen er ikke helt uproblematisk, for ifølge grundloven er boligen ukrænkelig, og myndighederne må kun gå ind i den, hvis de har en retskendelse, eller hvis en lov ”hjemler en særegen undtagelse”, som det hedder i grundloven, fra det med ukrænkeligheden.

Den slags undtagelser er så ikke helt så særegne mere, for der er over årene kommet masser af dem ind i lovgivningen. I dette tilfælde skal kommunens folk så ikke have adgang til at gå ind i selve boligen, men kun til at banke på døren, så boligministeriets embedsmænd vurderer ikke, at en særlig lovhjemmel er nødvendig for at overholde grundloven.

Men da kommunerne i mange tilfælde nødvendigvis må igennem for eksempel en andelsforenings fællesarealer for at nå frem til den dør, de vil banke på, har embedsmændene alligevel valgt at fortælle om deres overvejelser i bemærkningerne til lovforslaget.

Lovforslaget hænger sammen med den politiske aftale, der skal regulere og begrænse korttidsudlejning – i praksis brugen af AirBnb. Et led i det er, at man vil sikre sig, at boliger ikke bliver erhvervet alene med det formål at udleje dem til turister.

Ifølge lovforslaget skal kommunerne også have mulighed for at sammenkøre CPR-, BBR- og ESR-registre. ESR er navnet for det fælleskommunale ejendomsregister.

Endvidere vil kommunerne kunne kræve, at forsyningsselskaber udleverer oplysninger om forbruget af vand, el, varme og gas. Også disse oplysninger, som ellers hidtil udtrykkeligt har været fortrolige, skal kommunen bruge til at vurdere, om nogen opholder sig i boligerne.

Hvis kommunen finder ud af, at bopælspligten ikke er overholdt, vil det i første omgang udløse en bøde på 10.000 kroner, eller på 20.000 kroner ved efterfølgende overtrædelser.

Foruden regeringspartierne var Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de radikale med i forliget om korttidsudlejning af boliger. Derfor kan man være nogenlunde sikker på, at lovforslaget bliver vedtaget i cirka den form, det er fremlagt i. Læs også denne tidligere artikel om forliget.

 

 

 

Billedet er fra A/B Veksøhuse i Brønshøj.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev