Garvet kommunalpolitiker bliver boligministerens håndgangne mand

At være ordfører for et regeringsparti er en speciel position: Man er meget tæt på magten – men ofte kun tæt på. Man får ikke for alvor del i den, og opgaven er i stedet at være en loyal talsmand for ministerens politik.

Den situation står det det nyvalgte, socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Møller i. Han er blevet udnævnt til boligordfører. Han afløser Kaare Dybvad, som nu er minister.

Du kender næppe Henrik Møller, med mindre du kommer fra hans hjemby, Helsingør, hvor han har siddet i kommunalbestyrelsen i 29 år – siden 2006 som viceborgmester. Men inden for en måneds tid kan hans berømmelse blive landsdækkende.

I begyndelsen af oktober afleverer et ekspertudvalg en redegørelse om, hvordan man kan bremse trafikken med, at ældre ejendomme bliver opkøbt og istandsat, hvorefter ejeren hæver huslejen betragteligt ved førstkommende genudlejning. Redegørelsen vil formentligt kort tid efter bliver fulgt op med et lovforslag, og dét har udsigt til at blive kontroversielt. Det rammer nemlig langt fra kun de udenlandske ejendomsinvestorer, som politikerne ønsker at ramme. Også blandt andet andelsforeninger i ejendomme opført før 1993 kan blive ramt af værditab på op til 20 procent – hvilket vil føre til endnu større fald i værdien af de enkelte andele.

Ændringen af den pågældende paragraf i boligreguleringslovens, paragraf 5, stk. 2., var en Kaare Dybvads store sager som ordfører. Men ministeren har mange andre ting på programmet, og Henrik Møller er indstillet på, at den første tid vil gå med at føre dem ud i livet.

Men hans hjerte banker for den almene sektor, som han mener har været lidt overset. Han håber, at han med tiden kan være med til at få den højere op på dagsordenen.

”Jeg har netop været på besøg i den boligforening, jeg er vokset op i, i forbindelse med at den fyldte 50 år. Som jeg nævnte der, var det en god barndom. Boligforeningen afspejlede samfundet på godt og ondt. Den opgave løfter den almene sektor også i dag; noget ejerboliger eller andelsboliger ikke kan gøre,” siger Henrik Møller.

”Der er en dimension, som jeg håber kan komme med på et tidspunkt: Et er at skaffe boligerne, men det er også et spørgsmål om at skabe et hjem for dem, der flytter ind i dem. Jeg har været formand for rådet for almene boliger i Helsingør, og en af de ting, vi arbejder med er, at få skabt et miljø og kultur. Det er også tryghedsskabende. I Vapnagaard i Helsingør har fået lavet et kulturhus, hvor vi flytter gadeteaterfestivalen ud, og hvor der for eksempel også er foredrag. Det er en af de ting, jeg synes, man kunne arbejde med – altså mindre kulturhuse, som tager udgangspunkt i det dna, et sted har,” fortsætter han.

Med sit udgangspunkt i Helsingør ser Henrik Møller boligpolitikken fra en anden vinkel end dem, der pt er højt på dagsordenen. Her handler det om, hvad der foregår i storbyerne; især i København. Men han betoner, at han anerkender andelsboliger som en del af tredelingen af boligmarkedet, ved siden ejerboliger og almene boliger. Selv om det altså er den sidste boligform, der har han primære interesse.

 

 

Foto: Steen Brogaard for Folketinget

Tilmeld Nyhedsbrev