Her er boligskatteforligets konsekvenser for andelsboliger

Mange andelsforeninger i storbyerne, især i København, kan se frem til en mindre stigning i grundskylden, end der ellers lå i kortene. Men omvendt må nogle foreninger små byer, hvor ejendomspriserne er faldet, se i øjnene, at de ikke får kompensation for det yderligere tab, de har haft på de forsinkede ejendomsvurderinger.

Sådan er status, efter at et bredt flertal i Folketinget fredag indgik forlig om, hvordan man skal kompensere boligejerne for, at igangsættelsen af de nye ejendomsskatter sidste efterår blev udsat i yderligere tre år.

Selv om det er ejerboliger, der har været i politikernes fokus, kommer en begrænsning af grundskylden også andelsforeninger og deres medlemmer til gode.

Ifølge aftalen må grundskylden kun stige med 2,8 procent om året frem til 2023. Før var det 7 procent. Det er et forhold, der er relevant i de store byer, hvor grundpriserne er steget meget over de sidste 20 år. VK-regeringen i 00’erne tolkede sit skattestop sådan, at grundskylden ikke måtte stige, selv om grundværdien steg.

Siden er skattestoppet afskaffet, og den politiske hensigt er, at det igen skal være sådan, at stiger grundværdien, skal grundskylden også stige. Men der er sat et loft på, hvor meget grundskylden må stige om året, så der ikke opstår en chokeffekt. Det er altså det loft, der nu er sænket.

Det hjælper dog ikke de andelsforeninger, der ligger i små byer, hvor ejendomsværdierne har været faldende. De havde set frem til de nye, og for deres vedkommende lavere, ejendomsvurderinger var taget i brug.

Uanset hvor i landet, foreningen ligger, kommer det dem dog til gode, at det også er besluttet, at kommunerne ikke må hæve grundskyldspromillen før 2028.

Nye vurderinger af ejerboliger kommer senere i år, mens vurderingen af boligudlejningsejendomme, herunder andelsforeninger, først kommer til næste år. Men efter udsættelsen træder det nye skattesystem først i kraft i 2024.

Aftaleteksten minder også om, at der er ”behov for at udvikle mere enkle og gennemskuelige modeller for vurdering af erhvervsejendomme, herunder for leje- og andelsboliger.”

Realiteten bag den formulering er, at Vurderingsstyrelsen har opgivet at vurdere blandt andet andelsforeningers ejendomme præcist. I stedet beregner man en værdi ud fra nogle objektive kriterier. Hvis det rammer skævt, må foreningen bare leve med det.

Det er en del af den nye verden, som andelsforeninger skal vænne sig til. De vil skulle forholde sig til tre forskellige værdiansættelser, af hvilke ingen er skabt til at ramme præcist. Af de to andre vurderinger kan valuarvurderinger, der er gældende den 1. juli i år, ifølge boligindgrebet anvendes i al tid fremover, mens banker og realkreditinstitutter bevidst lægger deres vurderinger konservativt.

 

Billedet er fra A/B Landlystvej 10-14 i Valby

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev