En 14 år gammel sag fik sin afslutning her til formiddag, da Højesteret gav en valuar medhold i, at han ikke havde ansat en andelsforenings ejendom for lavt. Både byretten og landsretten var nået til samme resultat.
Sagen var anlagt af sælgere af boliger i ejendommen, som mente, at andelskronen – altså prisen på deres andele – var værdisat for lavt på baggrund af valuarens vurdering. En skønsmand havde fundet, at ejendommen kunne værdisættes mellem cirka 25 og 50 procent højere, og det prisspænd fandt Højesteret acceptabelt.
Højesteret hæftede sig i stedet ved, at den første valuars vurdering var udført i overensstemmelse med den dengang gældende vejledning fra Dansk Ejendomsmæglerforening. Det er således underforstået, at valuarer kan have forskellige opfattelser af de tal, der skal sættes ind i regnestykket. Det afgørende er, at de har fulgt procedurerne og argumenteret for de valg, de har truffet.
Med afgørelsen er der ved at være ryddet op i de efterhånden meget gamle sager om vidt forskellige valuarvurderinger, man så før finanskrisen for ti år siden. Der tegner sig den retspraksis, at købere og sælgere ikke kan få erstatning, blot fordi de mener henholdsvis at have betalt for meget eller fået for lidt for andelene.
Hvis valuaren har udført sit arbejde efter forskrifterne, er der ikke noget at komme efter. Så må alle parter leve med, at en valuarvurdering ikke er entydig, og at den værdi, der gælder, er den, som den valgte valuar nu engang er kommet frem til.
Som tidligere omtalt traf Højesteret i begyndelsen af denne måned afgørelse i en lignende sag. Her var det købere af en andel, der mente, de havde betalt for meget for en andel, fordi en valuar havde sat prisen for højt.
Det gav Højesteret dem ret i, men i det tilfælde havde valuaren også begået en formel fejl – nemlig at han ikke havde argumenteret for, hvorfor værdien af ejendommen skulle ansættes højere end det, som den nystiftede andelsforening havde købt den til kort tid forinden.
Foto: Per Johansen for Danmarks Domstole.