”Vi gir ikke op,” står der på et banner i Den Sønderjyske By på Frederiksberg. Men det kan lejerne i boligkomplekset blive nødt til – i hvert fald i sagen om, hvorvidt de havde ret til at købe deres ejendom til favørpris.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation har haft en advokat til vurdere juraen, og på baggrund af det har man anbefalet boerne ikke at forfølge sit krav på dette punkt.
”Det kan være, at andre advokater når frem til en anden konklusion. Men med det materiale, vi havde til rådighed, nåede vi frem til, at det ville være op ad bakke at køre sådan en sag, og at man skal være morderligt forsigtig i henseende til de erstatningskrav, der måtte komme, hvis man taber,” siger Jan Hansen, direktør i ABF.
Organisationen har støttet beboerne i det synspunkt, at Frederiksberg Boligfond ikke overholdt den såkaldte tilbudspligt, da den solgte Den Sønderjyske By og to andre af sine ejendomme til amerikanske Blackstone. Tilbudspligten giver beboerne ret til at købe en ejendom til samme pris, som en køber har accepteret, for derefter at eje og drive den gennem en andelsforening.
ABF ville også gerne have støttet beboerne i kravet om at købe ejendommen til en langt lavere pris. Men det har man altså fundet blot ville udsætte beboerne for at hænge på en stor advokatregning, med beskeden chance for også at vinde sagen.
Dette selv om skødet på ejendommen klart beskriver, at Frederiksberg Kommune – som i sin tid stiftede Frederiksberg Boligfond – sammen med beboerne har forkøbsret til en pris, der i dag er langt under markedspris, hvis fonden på et tidspunkt skulle ønske at sælge ejendommen igen.
Kommunen afstod fra at bruge sin forkøbsret. Den ønskede, at fonden skulle sælge til den høje markedspris, for på den måde at polstre sig til at deltage i udviklingen af nye boliger på Frederiksberg. Beboerne, der inden balladen næppe kendte til den helt usædvanlige formulering i skødet, blev ikke adviseret om deres forkøbsret.
Når ABF’s advokat har vurderet, at denne forkøbsret så alligevel heller ikke gælder, når det kommer til stykket, skyldes det ifølge Min-andelsbolig.dk’s oplysninger, at beboerne ikke havde andel i overdragelsen fra kommune til fond for 90 år siden. Det var en sag mellem dé to parter, og derfor kan de også mellem sig fortryde igen – specielt når der er en god grund til det, hvilket der i og med, at vilkårene tydeligvis har ændret sig i mellemtiden.
I dag ville brugen af forkøbsretten blot udløse en nem, stor og skattefri gevinst til at beboerne. Det var aldrig meningen med den. Meningen var derimod at sikre frederiksbergborgerne adgang til boliger med en overkommelig husleje.
På den anden side er det et meget sjældent juridisk fænomen, der er opstået. Derfor kommer den principielle del af sagen direkte for landsretten, og dens afgørelse vil med stor sandsynlighed blive anket videre til Højesteret.
Skulle beboerne alligevel ende med at få medhold i retssystemet, vil det udløse et større kaos. Da vil Frederiksberg Boligfond, der ifølge dens regnskaber har værdiansat sine ejendomme til markedsværdien, efter al sandsynlighed være teknisk insolvent. Formuleringen om at beboernes forkøbsret findes nemlig tilsvarende i skøderne for fondens øvrige ejendomme.
Ved teknisk insolvens må andre tage et tab – kommunen kan skyde flere penge ind i fonden, eller man kan lade den gå ned, sælge ejendommene til beboerne til favørprisen og parkere tabet hos realkreditinstituttet.
Min-andelsbolig.dk har spurgt Frederiksberg Boligfond, om den har regnet på, hvordan balancen i dens regnskab vil se ud, hvis den taber sagen mod beboerne. Men fonden ønsker ikke at udtale sig, netop på grund af den verserende sag. Det fremgår dog af fondens hjemmeside, at ejendommen uigenkaldeligt er solgt til Blackstone. Beboerne må altså i givet fald skulle kompenseres på anden måde end ved at få ejendommen overdraget til en andelsforening.
