Krav til valuarer kan være et slag i luften

En ny bekendtgørelse, der trådte i kraft mandag, stiller en række krav til de valuarer, der vurderer andelsforeningernes ejendomme. Politikernes hensigt er at skille fårene fra bukkene og at blive fri for nogle af de mindre dygtige valuarer.

Men resultatet kan blive lige det modsatte, mener Finn Träff, der er advokat hos Winsløw, og som var med til at skrive Advokatsamfundets høringssvar op til den nye ændring af andelsboligloven. Han henviser til den overgangsordning, der er formuleret i paragraf 6 i ændringsloven.

”Den læser jeg sådan, at dem, som er i markedet i dag, kan blive ved med at være det, hvis de opfylder uddannelseskravene. På den måde virker det mere som en ungdomsfjendsk regel: De gamle valuarer kan blive ved, uanset hvor dårlige de er, mens de unge valuarer først skal opfylde dokumentationskrav herfra og til månen,” siger Finn Träff.

Nye valuarer skal opfylde fire krav, hvoraf kun de to er helt håndfaste – de skal have diplomuddannelsen for valuarer, og de skal have en ansvarsforsikring. Det to andre krav er mere åbne for fortolkning: Valuarerne skal have mindst to års praktisk erfaring med vurdering af boligudlejningsejendomme, og de skal have ”et aktuelt og indgående kendskab til markedet for boligudlejningsejendomme.”

Især hvad der mere præcist ligger i det sidste er uklart, og Erhvervsministeriet hjælper ikke til gennem for eksempel en certificeringsordning. Der bliver altså ikke nogen liste, som foreningerne kan slå op i og se, om en valuar er egnet til deres brug.

”Det er valuaren selv, som må afgøre, om denne kan påtage sig opgaven med at vurdere en ejendom tilhørende en andelsboligforening,” skriver Erhvervsministeriet i en mail til Min-andelsbolig.dk.

”Det er op til domstolene at tage stilling til retsvirkningen, såfremt der er anvendt en valuarvurdering udarbejdet af en person, der ikke opfylder lovens krav for at foretage valuarvurderinger,” skriver ministeriet videre.

Dette må foreningerne tage meget alvorligt, for hvis de benytter en ”forkert” valuar, kan der komme et længere retsligt efterspil, hvor man skændes om, hvem der står tilbage med det økonomiske ansvar, hvis en valuar, som domstolene ikke mener lever op til bekendtgørelsens krav, har foretaget en vurdering, som er enten alt for høj eller alt for lav.

Finn Träff finder det problematisk, at valuarerne ifalder et stort ansvar, hvis de bliver underkendt af en domstol. I den situation er det tvivlsomt, om deres forsikringsdækning rækker.

 

 

Billedet er fra A/B Viadukten i Valby.

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev