Lejere går til Højesteret i sag om tilbudspligt

Selv om Carlsbergfondet og tre pensionsselskaber i april ved Østre Landsret vandt over lejerne i en sag om tilbudspligt, er sagen ikke slut endnu. Min-andelsbolig.dk erfarer således, at lejerne har fået fri proces til at gå hele vejen til Højesteret.

Takket være tilbudspligten har lejerne ret til, gennem en til lejligheden stiftet andelsforening, at købe den ejendom, de bor i, til den pris, en ekstern køber har tilbudt. Den konkrete sag skal afgøre, om tilbudspligten også gælder, når ejendommen ligger i et selskab, og de eksterne budgivere er et konsortium, hvor ingen af medlemmerne har et flertal af stemmerne.

Sagen stammer fra 2016, hvor Carlsbergfondet solgte seks ejendomme i København (blandt andet Haraldsborg på Islands Brygge, der ses yderst til venstre på billedet) til PFA, juristernes og økonomernes pensionskasse, JØP, og civiløkonomernes pensionskasse, DIP. De fik henholdsvis 49, 34 og 17 procent af ejerskabet i ejendommene.

Nogle af lejerne i ejendomme gik til domstolene med sagen. De argumenterede blandt andet med, at konstruktionen udelukkende havde til formål af undgå, at handlen skulle udløse tilbudspligt. Det fornærmer man næppe nogen af parterne ved at antage, at lejerne havde ret i. Men Østre Landsret hæftede sig ved, at Højesteret i en tidligere afgørelse om tilbudspligt havde fastslået, at man må holde sig til lovens bogstav, så længe der ikke er absolut sikkerhed for, at lovgivernes intention var en anden.

Højesteret får altså nu anledning til selv at vurdere, om princippet også er relevant for denne sag – altså om man finder, at det med sikkerhed har været Folketingets intention, at salget af de seks ejendomme skulle have været omfattet af tilbudspligten.

Hvis Højesteret når frem til samme konklusion som Østre Landsret, er det endegyldigt, at lejerne i de seks ejendomme ikke får mulighed for at stifte en andelsforening, og at de heller ikke får nogen anden form for kompensation. Men i det tilfælde kan Folketinget naturligvis blot ændre i lejeloven, hvis et flertal mener, at den slags handler fremover skal udløse tilbudspligt.

Der har de seneste år været flere retssager om, hvordan reglerne om tilbudspligt skal tolkes. Det bunder dybest set i, at mange investorer meget gerne vil købe boligudlejningsejendomme – der er mange flere interesserede købere end sælgere. Derfor er det en bet for disse investorer, når lejerne stifter en andelsforening og overtager ejendommen for næsen af dem.

 

 

Foto: Flickr. / Jose Mª Izquierdo Galiot

<span style="color:black;font-size:20px;">STEN THORUP KRISTENSEN</span><br><span style="font-size:16px;">Journalist</span>

STEN THORUP KRISTENSEN
Journalist

Uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet 1993. Fra 1997 til 2008 journalist, senere også redaktør, ved Økonomisk Ugebrev. Siden 2008 freelance journalist, med ejendomsmarkedet som primære speciale.

TILMELD NYHEDSBREV
Scroll til toppen

Tilmeld Nyhedsbrev