Mellem 5 og 10 procent har betalt sorte penge for deres andelsbolig

Alle ved, at det foregår. Men hvor almindeligt er det, at en køber af en andelsbolig betaler mere end den lovfastsatte maksimalpris, altså de såkaldte ”penge under bordet”?

Det har Erhvervsstyrelsen undersøgt, og Min-andelsbolig.dk har set tallene. De siger, at mellem 5 og 10 procent af dem, der bor i andelsbolig i dag, delvist har betalt den med sorte penge. Det fremgår også, at sorte penge er et fænomen, der stort set kun findes i København og Aarhus, og selv her kun i gode tider, som nu. For fem-ti år siden, da der var krise og lave priser på ejerboliger, betalte næsten ingen mere end maksimalprisen for en andelsbolig.

Det er analyseinstituttet Wilke, der har udført undersøgelsen for Erhvervsstyrelsen. 1035 ejere af andelsboliger er anonymt stillet en lang række spørgsmål, og altså blandt andet om ”penge under bordet”.

2,8 procent angiver direkte, at de udover den officielle salgspris har givet en ”dusør” til enten sælgeren eller en anden, som har gjort opmærksom på muligheden. Hertil kommer en lige så stor andel, der har givet overpris for inventar eller forbedringer – altså varianten, hvor man for eksempel giver 50.000 for sælgerens slidte IKEA-møbler. Yderligere 1,6 procent har på andre måder givet en merpris, uden at det fremgår, hvad der ligger i det, og en lige så stor del ved ikke, om andelen af købt til en merpris. Uvidenheden kan skyldes, at andelen er købt for lang tid siden, eller at den er købt af en ægtefælle.

Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med, at politikere og embedsmænd prøver at finde en metode, hvorpå man kan stoppe de sorte betalinger. I den henseende indeholder tallene både godt og skidt nyt.

Der er således en markant forskel på, hvordan de sorte penge falder, hvis køber og sælger kender hinanden, og hvis de ikke gør.

En egentlig dusør er kun almindelig, når køber og sælger kender hinanden som venner, eller endda hvis andelen overdrages som arv. I begge tilfælde har cirka 10 procent betalt en dusør. Det kan det blive meget vanskeligt for myndighederne at gøre noget ved, for personer, der kender hinanden godt, vil næppe angive hinanden.

Når køber og sælger ikke kender hinanden, er det derimod varianten med at betale overpris for IKEA-møblerne, man vælger. Det sker i cirka 6 procent af den slags handler. Men at man vælger denne måde at administrere den sorte del af betalingen på, indikerer formentligt også, at overbetalingen i forhold til maksimalprisen ikke er større, end at både køber og sælger i en snæver vending kan hævde, at de var i god tro.

Et af forslagene til, hvordan man kan stoppe sorte penge, har været at gøre det pligtigt, at salget sker gennem en venteliste i foreningen. Men det synes ikke at være uproblematisk. En overraskende stor andel på 8 procent af dem, der har fået deres andelsbolig gennem en venteliste, angiver, at de alligevel har betalt en overpris – lidt over halvdelen i form af at betale en urealistisk pris for inventar eller forbedringer.

 

 

Billedet er fra A/B Birkehave på Frederiksberg.

Tilmeld Nyhedsbrev