Det bliver nærmest taget som en selvfølge i den offentlige debat, at flere og flere danskere lever alene, og det har betydning for det ene og det andet – ikke mindst hvilke boliger, der er er behov for.
Der er bare et problem med postulatet: Det er ikke sandt. Tværtimod bliver der færre og færre singler.
Naturligvis er andelen af singler større, end den var for 50 eller 100 år siden, hvor det næsten var en selvfølge, at voksne mennesker fandt sig en ægtefælle, som de så levede sammen med, indtil den ene af dem afgik ved døden. Men denne udvikling er for længst toppet, og de seneste 10 er det gået markant den anden vej.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Min-andelsbolig.dk her regnet på.
Vi har taget udgangspunkt i 30-årige. Det er en alder, hvor ens bomønster som regel har stabiliseret sig. Hvor der i 2010 var 3,8 30-årige, der levede alene, for hver gang 10 levede i parforhold, er tallet pr. 2019 3,5.
Endnu mere udpræget er det, hvis man medregner dem, som lever sammen med en eller flere andre på andre måder end i et parforhold. Da er andelen af singler i perioden faldet fra 3,0 til 2,5 for hver 10, der lever sammen med andre.
Det er især et storbyfænomen, og allermest udpræget er det i København. Her var der i 2010 4,3, der levede som singler, for hver 10, der levede sammen med andre. I 2019 er tallet blot 2,5.
Det er bemærkelsesværdigt, at man ser de samme tendenser i ældre aldersgrupper. Den demografiske udvikling tilsiger, at en stadigt større del af befolkningen af pensionister, og alene dødsfald betyder, at der teknisk set bliver flere singler, når den efterladte lever alene. Men man skal meget højt op i aldersgrupperne, før den effekt for alvor slår igennem. Endnu blandt 75-årige er der markant flere, der lever sammen med andre, end tilfældet var for 10 år siden.
Og hvorfor er det her så ikke almindelig kendt, når tendenserne er så tydelige? Det skyldes, at det ikke er så nemt at opgøre statistisk, som man skulle tro.
Danmarks Statistik ser på det fra to vinkler – dels familier, dels husstande. I familiestatistikken er faldet i andelen af singler ret beskedent. Men her spiller det ind, at mange angiver deres civilstand som enlig, selv om de reelt lever sammen med en partner. De har ikke haft nogen lejlighed til at ændre registreringen.
Derfor må man støtte sig til statistik for, hvordan folk bor sammen i husstande, og det er her, tendenserne bliver tydelige. Danmarks Statistik kan se det, hvis folk er gift eller er registrerede partnere. Hertil har de lavet kategorien ”par i øvrigt”, der omfatter husstande med en mand og en kvinde. Det er en tilnærmelse, for det betyder, at mænd og kvinder, der blot deler en bolig uden at være et par, kommer med, mens homoseksuelle par ikke bliver talt med.
Den sidste kategori er ”andre husstande bestående af flere familier”. Den omfatter personer, der blot deler boliger som en praktisk ordning. Men her finder man altså også homoseksuelle par, der ikke er gift eller registreret, samt kollektiver og lignende.
Billedet er fra A/B Gammel Mølle på Amager
