KOMMENTAR: Når en andelsforening bliver stiftet, må den højest belåne 95 procent af ejendommens værdi. Resten skal medlemmerne selv stille med. Det har Finanstilsynet bestemt, og de tilsvarende regler er overført til eksisterende foreninger, så en køber af andelsbolig selv skal stille med, hvad der svarer til 5 procent af den del af ejendommens værdi, der er knyttet til andelen.
Men i sidste ende er det naturligvis ikke Finanstilsynet, men politikerne, der bestemmer, og reglen skal laves om, lød det i udspil, som Socialdemokratiet fremlagde under valgkampen. Det skal ikke være 5 procent af ejendommens værdi, låneren skal stille med, men 5 procent af friværdien – det vil sige ejendomsværdi minus gæld.
Valget blev som bekendt afholdt i de glade dage i forsommeren. Nu er det sensommer, grænsende til efterår, og tingene er tilsyneladende ikke helt så enkle mere, selv om Socialdemokratiet i mellemtiden har overtaget regeringsmagten.
Min-andelsbolig.dk har spurgt den nye erhvervsminister Simon Kollerup (billedet), om han vil sætte den foreslåede regelændring i proces.
”Andelsboliger skal være til at betale for almindelige lønmodtagere. Derfor mener jeg, at vi står med et konkret problem, hvis reglerne spænder ben for at der oprettes nye foreninger, som danskere uden store lønninger har råd til at betale. Jeg vil drøfte sagen med boligministeren,” lyder svaret, som vi har modtaget gennem ministeriets presseafdeling.
Der er én god grund til, at ministeren ikke uden videre kan fare ud over stepperne: Forslaget i udspillet var teknisk set slet og ret dårligt. Det ville indebære, at jo højere gæld foreningerne havde, og altså jo dårligere deres økonomi var, jo mere kunne medlemmerne låne i banken. Det giver ingen mening.
Men sådan en fejl i valgkampens hede er tilgivelig, for intentionen med forslaget var godt. Der er en mening med at lægge en restriktion på foreninger under stiftelser, så de ikke sætter sig for hårdt i det og kommer på tynd is, når der på et tidspunkt kommer en krise igen.
Men i de gamle, og ofte meget formuende, foreninger, er reglen kun et udslag af, at Finanstilsynet aldrig kan få forsigtighed nok. Forsigtigheden har nået en grad, hvor den er usaglig, og det er for eksempel unge begyndere på boligmarkedet, der betaler prisen. Hvis de ikke tilfældigvis har adgang til en formue, må de finde en anden boligløsning, og den vil i sidste ende ofte være dyrere.
Heldigvis er det ikke svært at finde en model, der opfylder Socialdemokratiets intention, og som fungerer i den praktiske verden. Det er faktisk så nemt, at det er svært at forstå, at sådan en model ikke allerede er udtænkt, og at erhvervsministeren og finansministeren stadig har noget drøfte om dén sag. Man kunne for eksempel sige, at det kun blev lagt restriktioner på ved lån til foreninger med en belåningsgrad på over 50 eller 60 procent af ejendommens værdi. Det ville friholde alle de solide foreninger og deres medlemmer.
De nuværende låneregler er noget kludder, der ligger fra den tidligere regerings tid. De skiftende, borgerlige erhvervsministre formåede tilsyneladende ikke at sætte sig igennem over for embedsværket. I samme kludderbunke ligger der en ting mere:
Med virkning fra i år har de valuarer, der vurderer andelsforeningernes ejendomme, pligt til at bruge den såkaldt DCF-model. Det siger Erhvervsstyrelsen. Men de banker og realkreditinstitutter, der yder lån, skal bruge den såkaldte afkastmodel. Det siger Finanstilsynet. Både Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet hører under Erhvervsministeriet, og der er ingen forklaring på, hvorfor de kræver hver sin model til vurderingerne – som i princippet gerne skulle nå frem til samme resultat. Men det giver en masse ekstraarbejde, og i sidste ende er der ikke andre en andelsboligejerne til at betale for det. De oplever prisen som en omkostning, når de selv eller deres forening skal have et lån.
Vi spurgte tidligere på året daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov (kons.), hvad han ville gøre ved det. Han svarede, at ”Finanstilsynet ikke (har) konstateret problemer med reglerne.” Næh, det har Finanstilsynet selvfølgelig ikke. Det er jo ikke tilsynet, der står tilbage med aben – det gør andelsforeningerne og andelsboligejerne.
Nu har vi stillet den nye minister samme spørgsmål. Men Simon Kollerup har helt afvist at svare på det. Så trods alle de gode intentioner om at lette låneadgangen, som Socialdemokratiet luftede i valgkampen, ser det ud til, at andelsboligforeningerne fortsat må betale for to sæt vurderinger – én, når de skal fastsætte andelskronen, og en anden, når de skal optage lån.
Talk is cheap, siger man, og en gammel økonom-joke forklarer det med, at udbuddet overstiger efterspørgslen. Den joke bør Simon Kollerup tage alvorligt. På dette punkt er der ingen efterspørgsel efter snak overhovedet. Uden at det skal hastes så meget, at der følger sjusk med, er det vigtigt, at reglerne uden unødig ventetid bliver ændret, så andelskøbere får rimelige kreditmuligheder, og så også de nuværende ejere får bedre muligheder for at optage lån, for eksempel til at istandsætte deres boliger.
PR-foto: Folketinget
